Læs om vidunderligedage i Toscana i denne rejsebeskrivelse. Turen går til en af Italiens skønneste provinser – Toscana. Få inspiration til 7 skønne dage, med besøg i autentisk vinkælder, mad fra den lokale kok og en biltur i den smukke natur.

Udrejse

Søndag den 4. Maj var rejsedag. Vores afrejse var heldigvis flyttet til om eftermiddagen og vi landende kl. 17 i Pisa. Da vi havde fået vores bagage, skulle vi hente vores forudbestilte bil.
Herefter gik turen mod vores bestemmelsessted, en feriebolig lejet gennem danitalia, som skulle ligge ca. 7 km nord for Lucca. Heldigvis havde vi koordinaterne, så det var ikke et problem at finde vej.
Huset var fuldstændig som vi havde forventet! Dejlig toskansk stemning og dejlig beliggenhed med udsigt til oliventræer og Lucca i det fjerne.
Vi fik hurtigt fordelt de 3 værelser, og så var det ud af døren igen for at finde et sted at spise. Denne første aften, fik vi det første af en lang række af dejlige måltider bestående af antipasti, pasta og dolce.

Marmorbruddet, "Carrera" - lej dit feriehus i Toscana hos Danitalia

Marmorbruddet, “Carrera”, ligger lige op af er en Nationalpark på 30 km i marmorbjerge, virkelig et fascinerende syn.

Marmorbruddene ved Carrara

Mandag morgen den 5. maj begav vi os af sted i bussen og satte kursen mod nord til Carrara, ca. 50 km nord for Lucca. Her ligger et kæmpe stort marmorbrud, hvor der udvindes enorme mængder marmor. Mange store kunstnere har fået marmor herfra bl.a. Michelangelo og vores egen Thorvaldsen. Gulvene i Nordjyllands Museum og Københavns Lufthavn består også af marmor herfra.

Vi tog på en guided tur rundt i mamorbruddet, og blev alle seks placeret i en Land Rover med en chauffør og en guide. Og så begav vi os op af bjerget. Ganske imponerende at se alt det marmor. Vejene blev smallere og smallere, jo længere vi kom op og der var efterhånden meeeget langt ned. Man lænede sig bestemt ikke op ad døren, hvis man sad yderst. På toppen gjorde vi holdt et sted, hvor de brød marmor, og det var ganske interessant at høre om, hvordan man saver kæmpe blokke af marmor ud af bjerget og saver det i mindre stykker, der bliver transporteret ned til forarbejdning, inden det afskibes fra en nærliggende havn. Vi hørte om de forskellige kvaliteter af marmor og priser på samme. Det var imponerende at se lastbiler komme kørende ned af bjerget med kæmpe marmorblokke på ladet. Et besøg her er absolut anbefalelsesværdigt. Her var alt i marmor, jorden, cafebordene, kantstenene, autoværnet, ja selv de små sten i vejkanten var marmor, så nogle af os fik marmorstykker med hjem.

Og der er marmor til at udvinde flere hundrede år endnu. Bruddet ligger lige op af er en Nationalpark på 30 km i marmorbjerge, virkelig et fascinerende syn.
På vej hjem fra marmorbruddet blev vi enige om at købe pizza’ er med hjem og mente , at vi havde set flere pizzeriaer på vej ud af Lucca. Men de var der dog ikke. Først det næstsidste hus i byen var et pizzeria. Vi bestilte pizzaer hos en – udelukkende italiensk talende – pizzamand. Han blev spurgt hele tre gange med fingersprog og fagter, om pizzaerne kun var til en person, og lige så mange gange sagde han: ”si si” og nikkede ivrigt. Det var dog seks kæmpe æsker, vi fik udleveret, så vi spiste pizza, så vi næsten revnede, og resten kom i køleskabet. Men go’ var de.

Tag på en guided tur rundt i Carrera mamorbruddet - lej dit feriehus i Toscana hos Danitalia

Tag på en guided tur rundt i Carrera mamorbruddet

En dag i Lucca

Tirsdag den 6. maj kørte vi efter vel overstået morgenmad ned fra huset i højderne og ind i Lucca, der lå 8 km fra vores hus. Vi fik den store bil rundt i byen, der rummer 90.000 mennesker, og fandt en parkeringsplads til den store Ford Transit.

Vi mødtes med Gabriel, der skulle være vores guide de næste 3 timer. Gabriel var lærer og guide. Han er opvokset i Lucca og kender næsten alle mennesker. På turen til den gamle bydel hilste Gabriel på adskillelige mennesker. Imens spurgte han en hel del til os, vores baggrund og til Danmark.

Den gamle bydel er omkranset af en ca. 4 km lang og 12 meter høj mur. Muren er meget bred, og der er anlagt en stor kørevej hele vejen rundt. Bygningen af muren er foregået fra 1100 til 1300 tallet.
Gabriel fortalte, at det kun er indbyggere og forretningsdrivende i den gamle bydel, der har tilladelse til at køre i den. Alle andre må køre ind af bymuren og sætte personer af, men skal straks køre ud igen. Vi gik op på muren, som tjener som et stort rekreativt område med buske og træer. Her fortalte han os historien om Lucca:

Lucca-bymur altid et besøg værd - lej din feriebolig i Toscana hos Danitalia

Den gamle bydel er omkranset af en ca. 4 km lang og 12 meter høj mur

Den romerske koloni Lucca blev grundlagt 177 f. Kr. Fra 800 tallet blev byen med opland en del af Toscana og kom ind under indflydelse fra den tyske kejser. Byen havde stor rigdom, hvorfor en stor kirke blev bygget samt fremstillet flere kunstværker. Efter at have været kontrolleret af flere tyraner blev byen i 1369 en selvstændig republik, som har modstået flere erobringsforsøg fra Firenzes side. Byens specialer har fra den tid været silke og bankvirksomhed. Den dag i dag finder man mange små butikker med egen produktion af tøj af silke. Nogle har flere væve, mens andre kun har enkelt håndbetjent væv.

Gabriel førte os først til byens store kirke, der hedder San Martino Katedralen. En flot kirke udvendig og noget mørk indvendig.

Dernæst blev vi vist ind på Piazza Amfiteatro. En stor markedsplads omkranset af lave huse. Husene blev oprindeligt bygget op ad et amfiteater, der i romertiden har tjent som underholdning med gladiatorer. Vi fik en rigtig hyggelig rundvisning i byens små gader samtidig med at Gabriel gav os smagsprøver på den typiske toskanske mad.
Vi fik en hurtig rundvisning i byens museum, der blandt andet viste, at byen havde en del tårne, der nu er skåret ned og er integreret i husene. Der var tillige lejlighed til at besøge en vinkælder, hvor antallet og typen af vine kan gøre alle imponeret.

Efter rundvisning blev der tid til en god italiensk frokost – udendørs selvfølgelig. Vi lejede alle cykler og tog en cykeltur på muren, men det var svært at cykle ret hurtigt pga. de mange mennesker og skoleklasser, der alle nød udsigten, vejret og turen. Om eftermiddagen delte vi os. To kørte hjem og forsøgte at finde et supermarked – dog uden held. 4 af os gik på shopping i Lucca. Om aften mødtes vi igen og kørte langt uden for Lucca og fandt en restaurant, som vi var blevet anbefalet. Her fik vi et typisk måltid med antipasto, pasti, kødret og dolce (det søde).

Trætte, mætte og fyldt med oplevelser kørte vi tilbage til huset for at få en kop en Irsk Kaffe – det hele behøveder jo ikke at være Italiensk.

Piazza Amfiteatro i Lucca - lej din feriebolig i Toscana hos danitalia

Piazza Amfiteatro – husene blev oprindeligt bygget op ad et amfiteater, der i romertiden har tjent som underholdning med gladiatorer

En dag i Siena

Onsdag den 7. maj drog vi tidligt af sted mod Siena.
Vi havde booket en guide. Det viste sig at være en rigtig god ide.

Vi valgte at køre gennem det smukke toskanske landskab ad de snoede landeveje, og det tog sin tid. Vi nåede derfor kun lige til Siena i tide til at møde vores guide.

Vi mødtes på domkirkepladsen, som stadig er en byggeplads anno 1348. Byen havde planer om at bygge verdens største kirke, større end Peterskirken i Rom. Så kom pesten, den sorte død med bylder og blåfarvet hud, til Siena og gnavede befolkningstallet ned fra næsten 100.000 til blot 20.000, og alting gik i stå. Også domkirkebyggeriet. I dag står marmorgavlen og stritter op i luften og viser, hvilken fantastisk kirke, der var planer om.

marmorgavlen og stritter op i luften og viser, hvilken fantastisk kirke, der var planer om.

Marmorgavlen og stritter op i luften og viser, hvilken fantastisk kirke, der var planer om.

Bystaten Siena blev grundlagt i 1125 og i 1147 tog befolkningen magten fra kirken. I 1200- og 1300 tallet var Siena en blomstrende handelsby – en af de største i Europa. Byen grundlagde blandt andet bankvæsnet og opfandt vekselbrevet. Dette betød at en købmand kunne gå i banken med sine sølvpenge, få et vekselbrev og herefter rejse til fx England. Her kunne han så gå i en af bankens filialer og hæve samme beløb i det nye lands valuta. Dermed risikerede han ikke at blive frastjålet sin formue på rejsen.
Men pesten satte alt i stå og Siena genvandt aldrig sin storhed.

I 1554-55 blev byen belejret, og befolkningstallet gik ned til knap 8000. Siena indledte herefter en århundrede lang tornerosesøvn. Men Sienas undergang som magtfuld bystat blev Sienas redning som Europas smukkeste middelalderby.

Guiden førte os gennem byens krogede gader, viste os den første bank og hvor man kan købe den mest fantastiske is (som vi selvfølgelig måtte smage). Hun fortalte også om byen specialiteter fx Panforte, som er en kompakt og hård kage fremstillet af de bedste råvarer, mandler, nødder, kakao, honning, tørrede frugt, kanel, nelliker mm.

Panforte, en kompakt kage fremstillet af mandler, nødder, kakao, honning, tørrede frugt, kanel, nelliker mm.

Guiden fortalte også levende om de 17 bykvarterer, contràda, som Siena er opdelt i, og hvori dagliglivet foregår. Contràda’erne har alle dyrenavne, fx giraf, hulepindsvin, ugle, gås, næsehorn og får. Guiden boede i giraffen. Grænserne mellem de forskellige contràda fremgår af dyrebilleder på hushjørnerne.

Man fødes ind i en contràda, og hver contràda har deres eget forsamlingshus, kirke og hestestald. Det er også de 17 contràda, som kæmper mod hinanden under palio’en, Sienas traditionsrige hestevæddeløb, som finder sted 2 gange årligt, den 2. juli og den 16. august. Kun 10 af de 17 contràda deltager i løbet, de 7, som ikke var med ved sidste løb, og 3 efter lodtrækning. Der er ikke plads til flere heste på il Campo, byens centrale torv, hvor løbet afholdes.

Palio’en har været afholdt uafbrudt siden 1100 tallet med mange mystiske traditioner. Jockeyerne er aldrig fra Siena men hyrder fra Maremma, Sardinien eller Sicilien. Hestene tildeles ved lodtrækning 4 dage før løbet og behandles med større respekt end jockeyerne. Hesten trækkes hjem til hestestalden og bevogtes uafbrudt frem til løbet., og selv den hest, der galoperer først i mål uden jockey, har sikret sejren til sin contràda. Vinderen får et flot silkebanner (en palio), som vil væren genstand for hele byens beundring. Og som traditionen byder, vil hesten få ærespladsen ved bordenden, når den vindende contràda om aftenen fejrer sejren med et festmåltid i den lokale gade. Vinderen får også håneretten og lov til at gå med sut i en uge. Så i ugen efter palio’en kan man møde ærværdige bankfolk i jakkesæt og med sut.
At vinde palio’en handler mest bestikkelse og snedige trix. En jockey blev en gang bestukket til ikke at vinde løbet. Han blev eskorteret ud af byen, så snart løbet var overstået. Det var for farligt at opholde sig inden for bymuren. Den contràda, der ikke har så mange penge, kan derfor godt opgive at vinde løbet.

Palio’en har været afholdt uafbrudt siden 1100 tallet med mange mystiske traditioner

Vi sluttede af på en halvmåneformet plads, Piazza del Campo, som kaldes Italiens smukkeste plads, og som breder sig ud som en kæmpevifte, omkranset af gamle, velholdte bygninger. Rådhuset ligger midt i viften, og rådhustårnet er over 100 m højt. Her står tiden stille, når man sidder på den skrånende plads og kigger på alt det, der foregår. Vi nøjedes med at nyde en latte maciato på en cafe, hvor vi kunne nyde udsigten til livet på og omkring pladsen.
En dejlig afslutning på et spændende besøg i Siena.

Herefter gik det ad motorvejen forbi Firenze, som vi ikke når i denne omgang, og tilbage til Lucca efter endnu en dejlig dag.
Dagen sluttede på en fantastisk fiskerestaurant, som kun lå få kilometer fra vores feriebolig.

Naturoplevelser ved Lucca

Torsdag var vi lidt groggy efter turen til Siena og vi spiste lidt sen morgenmad.
Sidst på formiddagen besluttede vi at køre ud i det blå. Så vi slukkede GPS’en og drejede til højre istedet for til venstre fra huset og kom ud på en ganske flot tur op og ned ad flere bjerge på små smalle veje, hvor mødet med en modkørende betød bakgear for en af parterne. Vores minibus var dog ganske stor og frygtindgydende og desuden så det ud til at de lokale var vant til det, så vi slap som regel. Vi parkerede ved et skilt, hvor der stod gårdhandel og ville gå ind til stedet. Det var så alså 2 km op ad en bjergvej og så var boden lukket. Men flot flot vandretur.

Efter passage af flere små landsbyer vendte vi snuden mod Lucca og fandt det største supermarked, hvor vi ville købe ind, bl.a. vin til fredagens middag med kok udefra. Vi købte også dejlige pølser og skinke samt en perlende rosevin som vi lige nåede at nyde på den skønne terrasse inden vi skulle afsted til vinsmagning.

Perlende rosevin som bør nydes på en skøn terrasse

Vinsmagning torsdag aften

Torsdag aften skulle vi til vinsmagning og havde besluttet at vi denne aften skulle tage en taxa frem og til bage til Lucca (7 km hver vej ). Vi fik Danitalia til at få en pris til os for turen.

Vinsmagningen foregik i en kælder under en vinforretning, der var blevet kåret som den 3. bedste i Italien. Der var kun os seks, og vi blev bænket om et bord, omgivet af adskillige tusinde flasker vin. Godt gemt bag spindelvæv og mug. Vi skulle dog kun smage 4 lokale vine. Først en Chianti Classico, derefter en TerraDi Martraja, en Rubino og til slut en Brunello Di Montalcino, der endte med at blive alles favorit. Guiden startede med at fortælle, at der fandtes 2 områder i lokalområdet. Det ene, Montecarlo, var bedst til hvidvin, og det andet bedst til rødvin. Samme dag havde vi indkøbt vin til vores middag fredag aften, hvor vi skulle have en kok på besøg. Det var blevet til en rødvin fra Montecarlo. Den smagte iøvrigt ganske fortræffeligt.

Vi formåede endda at duperede vores vinguide med at give fif med at trykke på begge sider af næsen, så man bedre kunne dufte vinen, og så fik vi pludselig rene glas. Han fornemmede vist at der var interesse for sagen.

Vinsmagning i en vinkælder, der er kåret som den 3. bedste i Italien

Vi fik resten af vinen med hjem og kunne nyde resterne hjemme.

Efter vinsmagningen spiste vi diverse pastaretter på en lille restaurant, hvor vi udenfor blev betjent af datteren, mens moderen overvågede det hele og indimellem irettesatte datteren. Meget hyggeligt. Og da vi gik ind for at betale ved kassen, blev vi betjent af en lettere bedugget herre, der var mere interesseret i alt andet, end at vi ville betale. Men maden var udmærket, og alle var enige om, at vi bestemt ikke kunne spise dessert. Men vi var dog kun lige kommet omkring næste hjørne, hvor vi genkendte Lucca’s bedste isbar. Så skulle alle alligevel have en is.

Et besøg hos Lucca’s bedste isbar

Grotta del Vento nord for Lucca – Vindens grotte

Fredag den 9. maj var målet at se Grotta del Vento eller Vindens Grotte, der ligger nord for Lucca og vest for Serchio floden i Aquane-bjergene. Vi drog som de andre dage af sted mellem 9-10 og kørte en smuk tur langs floden og efterhånden i mere og mere bjerge.

Da der var siesta mellem 12-14 gjorde vi holdt i en lille bjerglandsby Fornovolasco, hvor husene var bygget ind i klipperne og meget tæt lå de med små gader. Meget smukt, anderledes og hyggeligt. Her lå der det, vi ville kalde en kro, hvor både lokale og turister spiste, og hvor der også kunne overnattes. Vi fik dejlig italiensk mad, bruchetta, pasta og hvad vi ellers hver især valgte. Så gik det videre til grotten, hvor vi fik udleveret hovedtelefoner og fik den guidede tur på dansk. Vi valgte en tur på 1 time. Vi kunne også have fået 3 timer.

I grotten er der 11 grader hele året rundt, og den var i 3 etager. Der var flotte stalagmitter og stalaktitter, som er formationer, der er dannet oppe fra og nedefra, når små dråber kalkholdigt vand drypper ned. I et af rummene var det limesten. Der var søer med vand, der så grønt ud. Man kunne gå 11 km i grotten. Den er dannet gennem en udvikling over 20 millioner år, og været åben for offentligheden siden 1967. Grotten blev fundet ved en tilfældighed af nogle børn, der undrede sig over vinden, der blæste ud der fra, derfor grottens navn. Der var en lille revne, hvor de fik en pige på 4 år til at kravle ind, og hun blev noget overrasket over, hvad hun så. En flot og spændende oplevelse men svær at beskrive.

Efter en kop kaffe i cafeen kørte vi hjemad, for om aftenen havde vi bestilt en kok til at komme og lave mad til os.

Imens vi nød et glas rosé på terrassen gjorde vores kok, en ”ung pige” måske 30 år, maden klar, dækkede bord og det hele. En del var tilberedt hjemmefra. Vi fik først bruchetta med forskelligt på bl.a oliven tapanade, suppe, en pastaret, en kødret med 2 slag kød og diverse tilbehør og til sidst kage med kaffe. Dertil vin som vi selv havde købt. Vi havde en meget hyggelig aften med lækker mad og sluttede af med hygge ved pejsen, som en del af vores aftener gjorde.

Grotta del Vento eller Vindens Grotte, der ligger nord for Lucca og vest for Serchio floden i Aquane-bjergene.

Lørdag – tur langs kysten

Lørdag den 9. maj ville vi se andet end bjerge, og turen gik mod vest ud til kysten. Første stop var Marina di Pisa, der ligger ved indsejlingen til Pisa. Det var en rigtig marinaby med mange turister. Her så vi noget særegent. I indsejling fra havet til floden var der lavet små øer med hytter på og her var der opstillet stativer med kæmpe fiskenet, der kunne hejses ned i vandet. Vi formodede, at fiskene så simpelthen blev fanget, når de svømmede forbi.

Videre gik turen sydpå langs kysten, og hele vejen ned til Livorno var det strandvejsstemning med restauranter i vandkanten og mange mange mennesker.
Vi passerede Livorno langs havnen, og her fik vi lejlighed til at få et kik ind i containerhavnen. Havnen i Livorno er både Toscanas og en af Italiens vigtigste havnebyer, hvorfor den anløbes af mange store containerrederier.

Videre gik det langs kysten syd for Livorno, og her ændrede landskabet sig, idet bjergene gik helt ud til kysten, – det var en meget smuk tur. Her fandt vi også en særdeles velbeliggende restaurant, hvor vi kunne indtage frokosten. Højt hævet over vandet mellem vejen og stranden. Så mens vi nød det hele på terrassen, følte vi nærmest, at vi sad midt i Middelhavet.

På turen nordpå og hjem fandt vi en idyllisk vej inde i landet gennem et meget kuperet landskab. Vi kan nu bevidne, at hvis vi klager over dårlige veje i Danmark, så er det småting i forhold til i Italien. Her er det kun de største motorveje, der er i ordentlig forfatning. Denne vej var særlig slem, og det blev en oplevelsesrig tur hjemad, hvor det måske havde været mere behageligt at køre på markerne.

Marina di Pisa, ligger ved indsejlingen til Pisa.

Tid til at rejse hjem

Søndag den 11. Maj pakkede vi sammen om morgenen og satte kursen mod Pisa, hvorfra vi skulle flyve kl. 17 om eftermiddagen.
Vi tog tidligt af sted, så vi kunne nå at se Mirakelpladsen med domkirken, dåbskapellet og det skæve tårn i Pisa. Og det skæve tårn er virkelig lige så skævt, som det var tegnet i Anders And. Der var desværre messe, fordi det var søndag, så vi nåede ikke ind i domkirken.

Rejsen hjem gik glat, og vi kunne skilles i Billund efter en dejlig tur til Toscana, hvor alt klappede, og hvor vi fik set alt det, vi havde talt om hele vinteren. Alt i alt en fantastisk tur.

Glade sommer hilsner fra:
Robert, Hanne, Lars, Bente, Marianne og Helle