Brasato al Barolo – Oksesteg braseret i Barolo

Denne ret er egentlig en norditaliensk specialitet, men retten bliver kun bedre af at blive lavet i Piemonte, hvor Baroloen får lov at arbejde sammen med kødet.

Kødet

Som I ved er jeg meget glad for Toscana. Men norditalien og Piemonte er blandt mine yndligssteder. I denne region bruger man selvfølgelig kød fra Piemontese-racen, som er kendt for sit grå/hvide/gyldne udseende. Spørg din lokale slagter, men andet kød kan altså sagtens bruges. Betal lidt mere for den gode kvalitet, det betaler sig også  når du laver Brasato al Barolo.

Ingredienser til Brasato al Barolo – oksesteg braseret i Barolo

1,5 kg oksesteg – gerne magert, feks. en tyndstegsfilet, inderlår, tyksteg eller tilsvarende
2 løg
2 gulerod
1 stængel bladselleri i fine tern
1 fed hvidløg
1 laurbærblade
Evt 2 kviste rosmarin og eller 3 nellikke-søm (kan udelades)
Smør
Olie
Salt og peber
Barolo (men andre prisbillige Piemonte-vine kan også bruges, gerne Nebbiolo – husk blot at drikke samme vin til maden som du har brugt til retten)

Marinering af kødet

Rengør selleriblad, gulerod og løg og skær det hele i tern af 2-3 cm. Læg kød, grøntsager, krydderurter og det pillede fed hvidløg i en stor skål. Dæk herefter det hele med rødvinen og dæk skål med plastfilm. Lad det hele marinere, på køl, i min 8 timer – gerne i 12 timer.

Brasering af kødet

Tag kødet op og dup det tørt med køkkenrulle. Smelt smør og olie i en stor pande eller gryde.Mens det smelter vender du kødet i melet. Når smørret er smeltet, steget du kødet og lader det brune på alle flader. Der skal dannes en “stegeskorpe” på overfladen. Herefter tilsætter du de drænede grøntsager og lader den stege med i ca 10 min. Nu er det tid til at hælde rødvin/marinaden ved. Kog op og læg låg på. Nu skal det hele stå og simre ved lav varme i 2 timer. Tjek et par gane om der skal tilføjes mere væde.

Efter 2 timer tager du kødet op, fjerner krydderierne og blender grøntsagerne med saucen.
Nu har kødet trukket og din Brasato al Barolo er klar til at blive serveret med saucen, en grov kartoffelmos og et glas af den samme vin som du brugte til retten. 

Brasato al Barolo Braseret oksesteg

Brasato al Barolo – nydes med et glas rødvin

 

Velbekomme

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *