Barselsorlov i Udlandet?

Barselsorlov i Udlandet?

Hold hele eller en del af din barsel i Italien

Man behøver ikke blive i Danmark under hele sin barsel, og at holde barselsorlov i Italien bliver mere og mere populært. En kortere eller længere barsel i udlandet med baby som nybagte forældre kan varmt anbefales, hvor I kan hygge jer sammen og komme tæt på hinanden i smukke, lune omgivelser. Vi hjælper her med at finde ud af, om barselsorlov i Italien er noget for jer.

bo i en feriebolig eller ferielejlighed under jeres barselsorlov i Italien - danitalia sommerhus i italien

Bo gerne i rolige omgivelser, f.eks. på landet

Hvor skal man bo under barsel i udlandet?

Vi anbefaler jer at bo i en feriebolig eller ferielejlighed under jeres barselsorlov i Italien og gerne i rolige omgivelser, f.eks. på landet. Det kan f.eks. være en feriebolig med pool blandt vinmarker og olivenlunde i smukke Toscana. At have eget køkken gør det let og bekvemt for jer at lave hjemmelavet mad til jer selv og evt. større børn. Når I vælger en feriebolig eller ferielejlighed, har I private udendørsarealer, så der er fred og ro til at nyde aftensmaden på terrassen, ligesom jeres barn kan få en uforstyrret lur i barnevognen. Skal I være på barselsorlov i Italien i en længere periode, vil I helt sikkert også sætte pris på at have ”jeres egen base” og ikke skulle dele faciliteter med andre hotelgæster.

Måske synes I, at en ferielejlighed i byen med gåafstand til alle former for indkøb og restauranter – generelt ”byliv” – er et bedre valg for jer under jeres barselsorlov i Italien, og det kan selvfølgelig sagtens arrangeres. Uanset hvor I ønsker at bo, hjælper vi jer med at finde det ideelle sted, der passer til jeres behov.

VI anbefaler at man bor i nærheden af en by som f.eks Lucca hvis nu I skulle få behov for en engelsktalende læge under opholdet. Det er ikke altid disse findes i de helt små byer langt ude på landet.

Skal I være på barselsorlov i Italien i en længere periode, vil I helt sikkert også sætte pris på at have ”jeres egen base”

Kør på barselsorlov i Italien

At tage bilen selv er det oplagte valg, da I kan komme til Italien i det tempo, der passer jer (og ikke mindst baby) bedst. Det er rigtig rart at have mulighed for at kunne gøre holdt på rastepladser, lige når man har lyst, hvis man trænger til at strække benene eller få noget frisk luft. (Læs også artiklen “Tips til biltur med børn”)  Derudover har I masser af plads til babyudstyr, hvis I tager bilen –

Det er nemt at tage på barselsorlov i italien - danitalia sommerhus i italien

Babyseng og højstol skal I ikke tænke på, den klarer vi.

Når I pakker så tænk over at, I ikke behøver at pakke et større forråd af bleer, babymos og lignende. Det kan I nemt købe og sikkert endda til en bedre pris end i Danmark. Gå i de store supermarkeder frem for på apotekerne, hvor priserne generelt er højere.

Rejs på barsel udenfor højsæsonen

Sommeren i Italien har det med at blive meget varm og er ikke så ideel for helt små børn, så det kan være en god idé at holde barselsorlov i Italien udenfor højsæsonen. Klimaet er mildere, så det er mere behageligt for både jer og baby at være udenfor. Hvad med f.eks. at tage af sted først på efteråret? De fleste turister har på det tidspunkt vendt snuden hjemad, og derfor er det nemmere at opleve det autentiske Italien. De gamle middelalderbyers smalle gader er ikke længere så proppede så I kan let gå med barnevognen, og der er langt mindre trængsel på strandene. Desuden er solens stråler ikke så skarpe.

Vælger I at holde noget af jeres barselsorlov på Sicilien, kan I sagtens vente til september eller oktober med at rejse derned, selv hvis I ønsker at bo tæt på stranden. Efteråret kommer sent på øen i forhold til resten af landet, så der vil stadig være varmt nok til hyggeudflugter til Middelhavet.

Kør på barselsorlov i Italien - danitalia sommerhus i italien

Kør på barselsorlov i Italien – og gør holdt på rastepladser

Barsel på alles præmisser

En af de mange fordele ved at rejse med helt små børn er, at de ikke har meninger om, hvad I skal lave. Så længe mor og far er glade, og der er styr på de basale behov, så er baby også glad. I kan derfor sagtens tage på ture og se seværdighederne i det område, I holder barselsorlov i (i hvert fald hvis det er jeres første barn). Med baby i en bæresele kan I uden problemer nyde charmerende Italien til fods.

Vi har en række idéer til, hvad I f.eks. kan lave, hvis I holder barselsorlov i Toscana eller Umbrien. Vores blog er fyldt med idéer til oplevelser, og selvom nogle er mindre spædbørnsvenlige end andre, kan I helt sikkert finde inspiration til, hvad I skal lave.

Man kan sagtens tage til stranden på barselsorlov - danitalia sommerhus i italien

Man kan sagtens tage til stranden på barselsorlov

Skru ned for bekymringerne

Jeres barn kan sagtens holde til, at barselsorloven bliver holdt i Italien. Man kan endda argumentere for, at det er en rigtig god idé at tage af sted. At I forældrer er glade og afslappede smitter af på jeres barn, og det er som om, at dagen efter en søvnløs nat med babygråd bliver lidt nemmere at overskue, når man står op til lune temperaturer, høj sol og lækkert mad. Der er langt mere, der taler for at holde barselsorlov i Italien, end der taler imod.

Hvis I har spørgsmål til barselsorlov i Italien, eller har I allerede besluttet jer for, at I gerne vil af sted, er I altid mere end velkomne til at ringe til os. Vi har mange års erfaring med at hjælpe nybagte forældrer med at finde det helt rigtige sted til en skønt barselsophold i Italien.

Der er langt mere, der taler for at holde barselsorlov i Italien, end der taler imod - danitalia sommerhus i italien

Der er langt mere, der taler for at holde barselsorlov i Italien, end der taler imod.

Kunne du også tænke dig at tage på barselselsorlov i Italien? Eller har du selv været afsted og gjort nogle erfaringer? Skriv til os her under, så kan andre forældrer få glæde af dine barselserfaringer.

Det skæve tårn i Pisa – seværdigheder i Pisa

Det skæve tårn i Pisa – seværdigheder i Pisa

Holder du ferie i Toscana bør du afgjort sætte en dag af til at besøge byen Pisa, der uden tvivl er mest berømt for sit skæve tårn men byen byder også på andre seværdigheder. (Læs artiklen om at gå på opdagelse i de små gader i Pisa). Hvem kunne ikke godt (selvfølgelig i al hemmelighed) tænke sit at få taget det klassiske, småfjollede turistfoto, hvor man skubber til det skæve tårn i Pisa? Eller om ikke andet så grine ad de andre turister, der side om side gør det?

Under alle omstændigheder er det ikoniske landemærke Det skæve tårn i Pisa afgjort en seværdighed i Pisa du ikke må misse under din ferie i Toscana!

Historien bag det skæve tårn i Pisa

Det er ikke en overdrivelse at sige, at det skæve tårn i Pisa – og ikke at forglemme hele området omkring det – er et kunstværk i sig selv, og det er uden tvivl et must see for alle, som er på de kanter. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan det egentlig kan være, at tårnet er skævt?

Opførelsen af det skæve tårn i Pisa blev påbegyndt helt tilbage i år 1173 og det tog 344 år, før det stod færdigt. Blot fem år inde i byggeriet begyndte tårnet dog at hælde til den ene side på grund af et usikkert fundament, men i stedet for at rive det ned og starte forfra, valgte romerne at bygge videre.
Det tror jeg såment indbyggerne i Pisa er ret tilfredse med i dag – attraktionen det skæve tårn tiltrækker jo en massiv mængde turister.

Husk at se dig omkring på Piazza dei Miracoli

Piazza dei Miracoli (”Mirakelpladsen”), som det skæve tårn i Pisa befinder sig på, er fyldt med mange andre smukke og historiske bygninger, som fortjener lige så meget opmærksomhed som tårnet. Faktisk er pladsen så magisk, at UNESCO har sat den på sin verdensarvsliste. Hvis du er kommet hele den lange vej til Pisa, så må du ikke snyde dig selv for at udforske de mange andre arkitektoniske mirakler:

  • Duomo di Pisa – domkirken i Pisa

    Duomo di Pisa – domkirken i Pisa - sommerhus i pisa med danitalia

    Duomo di Pisa – domkirken i Pisa

Lige bag det skæve tårn ligger Pisas katedral Duomo di Pisa, og sammen med sin sidekammerat er den en af de mest fotograferede bygninger i Italien. Du kan vælge ”blot” at besøge kirken for at nyde den storslåede arkitektur og indvendige kunst, men i og med at kirken stadig bruges, har du også mulighed for at deltage i en søndagsmesse, som du uden tvivl aldrig vil glemme. Husk at dække dine skuldre til inden du går ind.

  • Pisa dåbskapel

    Pisa dåbskapel - sommerhus i pisa med danitalia

    Pisa dåbskapel

På Mirakelpladsen finder du dåbskapellet, der, ligesom katedralen, stadig bruges den dag i dag. Kapellet, som faktisk er endnu ældre end det skæve tårn i Pisa, er som de andre arkitektoniske perler på pladsen også åbent for besøgende. Du har mulighed for at komme op i toppen af bygningen, hvor der venter dig det smukkeste syn ud over Piazza dei Miracoli.

  • Camposanto Monumentale – kirkegård i Pisa

    Camposanto Monumentale – kirkegård i Pisa - sommerhus i pisa med danitalia

    Camposanto Monumentale

Denne ikoniske kirkegård ligger i den nordlige ende af Mirakelpladsen og er omgivet af storslåede søjlegange. Kirkegården, som nærmere ligner en græsmark til sammenligning med danske kirkegårde, rummede engang en kæmpe samling af historiske statuer og sarkofager, som desværre er gået tabt med tiden, men de 84, der står tilbage, må du endelig ikke gå glip af, når du besøger Pisa.

Undgå det værste menneskemylder

Er området omkring Pisa tæt pakket af turister?
Ja! Men der er ikke noget at sige til, at folk strømmer fra hele verden for at se det skæve tårn – det er ubeskriveligt smukt. Hvis du dog gerne vil undgå den værste trængsel, så kom om formiddagen.

Man skal meget tidligt ud af fjerene for at få hele pladsen for sig selv, men de fleste guidede ture er endnu ikke startet ved 10/11-tiden.

Hvis du ikke har lyst til at stå i laaange køer for at købe entrébilletter (og hvem har  det?), kan du købe billetter på forhånd her – det kan stærkt anbefales. Vær opmærksom på, at børn under otte år desværre ikke må komme ind i det skæve tårn i Pisa. Derudover er det værd at have in mente, at du skal op ad 294 trappetrin for at nå toppen af tårnet – udsigten er dog intet mindre end pragtfuld og helt bestemt traveturen værd!

Husk på, at der i de gamle, historiske byer i Italien er miljøzoner for bilister, som man bør være opmærksom på. Dem kan du læse mere om her og undgå en bøde under dit besøg i Pisa.

Har du været i Pisa før? Så del gerne din oplevelse eller et godt råd i kommentarfeltet her under. Så får mange andre også glæde af det.
Tips til biltur med børnene

Tips til biltur med børnene

Tips til biltur med børn, når I kører til Italien: På bagsædet sidder nogle spændte og super ferieparate børn, og du har allerede fået det første ”hvornår er vi der”, inden du er bakket helt ud ad indkørslen. Forude venter en køretur til Italien på over 20 timer. Du tænker, at det bliver en tålmodighedsprøve af dimensioner, men bare rolig, vi har lavet en guide med 10 tips, der gør bilturen sjovere for ungerne (og dig).

GPS-kør-selv-ferie - tips til biltur med børn - sommerhus i italien med danitalia

Hold bilturen på børnenes præmisser

1: Hold bilturen på børnenes præmisser

Hvis du synes, at en biltur til Italien er lang, så forestil dig, hvordan sådan en tur føles for et barn, som ikke er vant til at sidde stille ret mange timer ad gangen. Selvom det ville være meget mere effektivt bare at tage turen i ét stræk, er det en god idé at tage højde for, at der er børn i bilen, som endnu ikke er gamle nok til bare at kigge ud ad vinduet og nyde det skiftende landskab suse forbi. De vil helt sikkert være glade for, at du har planlagt lidt underholdning til turen (og eftersom glade børn på bagsædet er væsentligt bedre selskab end sure børn, vil du garanteret efterfølgende også takke dig selv), og det behøver overhovedet ikke være aktiviteter, som kræver den store planlægning hjemmefra. Tips til biltur med børn #1 – gør det på børnenes præmisser!

2: Lydbøger

Dette er et rigtig godt tips til biltur med børn: En god lydbog giver ro på bagsædet og sætter samtidig gang i børnenes fantasi. Lydbøger er et rigtig godt alternativ til tablets og andre former for elektronisk underholdning, og du kan evt. bruge de mange timer på motorvejen til at introducere børnene for nogle af de klassiske eventyr, du selv elsker. Med tonsvis af historier af bl.a. Astrid Lindgren, H. C. Andersen, Brødrene Grimm og mange andre, er det bare at gå i gang fra en ende af. Dette er et rigtig godt tips til biltur med børn.

En god lydbog giver ro på bagsædet - tips til biltur med børn - Danitalia sommerhus i italien

En god lydbog giver ro på bagsædet

3: Små gaver med aktiviteter

Et rigtig populært tips til biltur med børn: Små overraskelser undervejs kan også være med til at gøre køreturen sjovere for dine børn. Du kan f.eks. købe små gaver med aktiviteter, som de får en af hver time. Det behøver ikke være andet end en lille malebog eller et spil kort. At vide at der snart kommer noget nyt at lave kan virkelig løfte stemningen på en tur, der ellers hurtigt kommer til at virke temmelig triviel. Der er mange små underlige og sjove aktivitetsgaver i butikker som bl.a. Tiger og Søstrene Grene.

En god lydbog giver ro på bagsædet - Små overraskelser undervejs kan også være med til at gøre køreturen sjovere for dine børn

Små overraskelser kan også være med til at gøre køreturen sjovere for børn

4: Et sjovt stop på turen

Et af de sjove tips til biltur med børn: Uanset hvor velforberedt du er med sjove lege og aktiviteter, er det en god idé at have planlagt et pitstop med jævne mellemrum på jeres biltur til Italien. Det behøver ikke være noget særligt, men det tager toppen af børns rastløshed, at de kan komme ud og bevæge sig i 20 minutters tid en gang imellem. En tur på en legeplads kan gøre det. Det vigtigste er, at børnene kommer ud af bilen og får brændt noget krudt af – og benyt også lejligheden til et toiletbesøg. Her er de bedste pauser på den tyske autobahn. Mange børnefamilier på kør-selv-ferie til Italien vælger at gøre holdt for natten i Sydtyskland, så der vil dine børn naturligvis også få mulighed for at bevæge sig og tænke på noget andet, end hvornår I er fremme.

5: Fællessang

Fra Åh abe til Lad det ske – fællessang i bilen, hvor alle skråler med for fuld hals, er altid en fest. Hvad med på forhånd at sammensætte den perfekte playliste med alle yndlingssangene sammen med dine børn? Der er masser af instrumentale udgaver af disneysange på nettet. Så hvis I har mod på det, kan I tage fællessangen op på et nyt niveau og i stedet give den gas med karaoke.

6: Mini-whiteboard til at tegne på (for de større børn)

Hvis du har lidt større børn med, kan vi anbefale dig at købe et lille whiteboard og nogle sprittuscher. Der er underholdning på ubegrænset tid, da man ikke løber tør for papir og nemt kan viske ud og starte forfra, hvilket gør det til oplagt underholdning på bilturen. Med mindre du ikke har noget imod, at der kommer tusch på både barn og bil, egner det sig som sagt mest til de større børn, som ved, hvor der må tegnes – og ikke mindst hvor der ikke må tegnes.

Mini-whiteboard til at tegne på - lej sommerhus i italien med danitalia

Mini-whiteboard til at tegne på (for de større børn)

7: Gættelege

Et rigtig familie-tips til biltur med børn: Om det er ”20 spørgsmål til professoren”, ”gæt en person” eller ”planteriget, dyreriget eller mineralriget” er underordnet – børn elsker gættelege, og det kan holde dem beskæftiget i lang tid. Konceptet er simpelt: en af jer tænker på noget, og de andre skal gætte, hvad det er, ved at stille spørgsmål der snævrer sig mere og mere ind, indtil en af jer har et bud på, hvad eller hvem det er, personen tænker på.

8: Tegneserier

Hvornår var sidste gang, at dit barn læste for hyggens skyld? I en tid hvor elektronik fylder mere og mere i børns hverdag, er det vigtigt at minde børnene om, at god, gammeldags læsning også kan være sjovt og ikke skal undervurderes. Siden 1949 har Anders And underholdt børn såvel som voksne, og efter den temperamentsfulde ands debut er mange andre gode tegneserier kommet til. Måske har du selv nogle liggende fra din barn- og ungdom? Dog er tegneserier og andet læsestof selvfølgelig ikke optimalt, hvis barnet har let til køresyge.

9: Tablet

Et meget moderne tips til biltur med børn: Vi kan ikke komme udenom, at det er effektivt ar stikke en tablet i hånden på dit barn, hvis du virkelig bare trænger til ro. Husk at hente flere forskellige apps, så børnene har noget at vælge mellem og ikke begynder at kede sig for hurtigt – når de først ved, at der er ubegrænset skærmtid, falder underholdningsværdien sjovt nok hurtigere. Hvilke typer apps du skal hente, afhænger selvfølgelig af barnets alder, men det er klart en ekstra bonus, hvis de kan udvikle f.eks. de kreative, sproglige eller logiske færdigheder imens. Alt for damerne har lavet en liste over sjove og lærerige apps for børn i alle aldre.

10: Snacks – mad i maven hjælper på køresygen

Salte mandler, peanuts eller riskiks
Finger-frugt og grøntsager i en plastikbøtte med låg. Populære grønne snacks kan være melon, agurk, peberfrugt, gulerodsstave, rosiner eller lign. Husk vådservitetter (de er altid gode i bilen!)
Evt. æsker med lidt slik, men være opmærksom på at sukker er et energi-boost og kan være en dårlig kombination med en lang køretur. I stedet kan det være en lille brik med cacao eller frugtjuice – der er sukker i, men i mindre mængder.
En flaske vand er det bedste når køreturen er lang.

Snacks - sund mad i maven hjælper på køresygen

Snacks – mad i maven hjælper på køresygen

11: Husk putteritualerne – også når I kører langt

Når I kører som aftenen/natten, holder man naturligt en pause når der skal spises aftensmad, – husk at få benene bevæget med en hurtig “Tik-leg” eller “Hvem kan hoppe flest gange op og ned af kanstenen”. Turen er nu godt i gang og alle håber at nattetrafikken ikke driller. Efterhånden som sengetiden nærmer sig, kan det være en god ide at lave et stop igen, et par timer efter aftensmaden. Her får børnene nattøj på, børster  tænder, bliver puttet med tæppe/dyne og finder bamsen frem. Husk sutten, hvis det er små børn.

Putteritualer er også gode at tage med på ferien. Børnene ved at nu varer det ikke længe inden de skal  sove. Måske skal de have lov at se lidt mere tv eller lege lidt i bilen. Men forberedelserne til at sove, gør at der falder ro over, både børn og voksne i,  bilen.

Putteritualer er også gode at tage med på ferien.

Husk putteritualerne – også når I kører langt

12: Husk den gode tone (også mellem de voksne)

Et sidste tips til biltur med børn: – og måske vigtigste – råd er, at de voksne husker at holde en god tone overfor hinanden. Det kan godt være, at GPS’en driller, at den ene troede, at den anden havde fyldt tanken eller det viser sig, at solbrillerne ikke ligger i handskerummet, som man troede – men uanset hvad der måtte opstå af frustrationer undervejs, så er det vigtigt at bevare den gode tone. Sure miner avler sure miner, og risikoen for irritable børn er større, hvis de to rollemodeller skændes på forsædet.

Tal pænt til hinanden på ferie - lej sommerhus i italien med danitalia

Husk den gode tone (…også mellem de voksne)

Hvis du har kørt på ferie med børn på bagsædet, har du helt sikkert også gjort nogle gode erfaringer. Jeg vil meget gerne høre hvilke tips du har til en lang køretur med børn. Skriv din kommentar, så er der andrer som også kan få glæde af den.

Guide til en uge i Umbrien

Guide til en uge i Umbrien

En uges ferie i Umbrien – hvad skal man se?

Umbrien er det oplagte besøgsmål for dig, som ønsker at opleve det autentiske Italien. Med sin placering lige midt i landet, uden hverken kystlinje eller landegrænse, og sine endeløse olivenlunde og vinmarker har Umbrien fået kælenavnet ”Italiens grønne hjerte”. Selvom her er langt færre turister end i naboregionen Toscana, er her mindst lige så charmerende. Vi giver et bud på, hvad du skal opleve under din ferie i Umbrien.

Guide til Umbrien - slå dig ned på en lille café, bestil en gelato - Danitalia ferieboliger i italien
Slå dig ned på en lille café og bestil en gelato

Dag 1: Mærk lokalområdet

Uanset om din feriebolig i Umbrien ligger ved Perugia, Gubbio, Todi eller Assisi anbefaler vi, at du som minimum afsætter en dag til bare at fornemme det område, du er kommet til. Alle fire byer emmer af historie, charme og imponerende arkitektur, så slå dig ned på en lille café, bestil en gelato og se den italienske dagligdag udspille sig. Du vil hurtigt opdage, at meget i Umbrien er væsentligt billigere end i de mere turistede dele af Italien, fordi området (af uforklarlige årsager!) endnu ikke for alvor er slået igennem som turismemagnet. Det betyder også, at du i langt højere grad har byen ”for dig selv” i forhold til f.eks. byerne i Toscana og på Sicilien.

Dag 2: Perugia – Umbriens kulturelle højborg

Perugia er Umbriens største by, og hvad enten din feriebolig i Umbrien ligger i området eller ej, er byen afgjort et besøg værd. På en solskinsdag kan du tage en elevator til toppen af bjergskråningen ved byen og få en helt unik udsigt ud over landskabet. Er vejrguderne mindre gavmilde under dit besøg, er Perugia områdets kulturelle højborg med sine mange museer, heriblandt Umbriens Nationalmuseum, der rummer kunst fra både nyere tid og etrusker- og romersamfundet.  Perugia er derudover vært for flere forskellige festivaler i løbet af året, herunder Umbria Jazz Festival og den velsmagende Eurochocolate Festival, der er inspireret af byens berømte chokoladefabrik. Du kan holde dig orienteret om de forskellige festivaler og events i Perugia her.

Dag 3: I Frans af Assisis fodspor

Selvom byen Assisi er det måske mest turistede område i Umbrien, er den ikke til at komme udenom på din ferie. Assisi er særligt kendt for at være helgenen Frans af Assisis fødeby, og kirken Basilica di San Francesco er et absolut must see med verdensberømte, farvestrålende freskomalerier om hans liv. Frans af Assisi var stifteren af franciskanerordenen, en af verdens første miljøforkæmpere og byens store stolthed. Holder du ferie i Umbrien i starten af oktober, må du endelig ikke misse den store Frans af Assisi-festival, hvor byens borgere fejrer helgenens liv med olielamper og en stor festmesse.

Frans af Assisi- stifteren af franciskanerordenen
Smuk gade i byen Assisi


Dag 4: Umbrien fra oven

Det gør sig gældende med Gubbio som med de andre byer på listen: hvis din feriebolig ikke ligger her, så lej en bil og afsæt en dag til at opleve den! Gubbio ligger i det nordlige hjørne af Umbrien og har formået at bibeholde sin charme gennem mange århundreder, hvilket gør en gåtur gennem middelalderlandsbyens velholdte, smalle gader til en stor fornøjelse i sig selv. Hvis du vil se byen fra oven, er der mulighed for at tage en lift, der giver et fantastisk udsyn ud over hele Gubbio og det omkringliggende landskab – en uforglemmelig oplevelse for alle, der ikke lider af højdeskræk.

Gubbio ligger i det nordlige hjørne af Umbrien - book feriebolig i italien hos Danitalia
Gubbio: gå en tur gennem middelalderbyens velholdte, smalle gader

Dag fire kan eventuelt også bruges til at sætte tænderne i den lokale mad, der har rødder i den etruskiske kultur. Menuen er i høj grad præget af sæsonens grøntsager og er meget rustik. Trøfler spiller en stor rolle i Umbriens traditionelle retter, og hvis du har mod på at springe ud i et måltid, der ligger fjernt fra kartofler og sovs, kan vi anbefale dig at prøve ”crostini alla norcina”, der består af ingredienser som ansjoser, trøfler og kyllingelever. Lyder det som en lidt for stor mundfuld, har Umbrien også specialiseret sig i spydstegt gris med stegte, sæsonbestemte grøntsager.

Dag 5: Besøg Narnis mystiske krypt

Inden I forlader Umbrien, foreslår vi, at I besøger Narni Sotterranea, en intet mindre end storslået krypt i byen af samme navn. Historien bag fundet af Narni Sotterranea er lige så tilfældig, som den er utrolig; krypten blev opdaget i 70erne af nogle legende børn, som kom forbi et hul i jorden og valgte at gå på opdagelse. Du vil på en guidet tour blive vist rundt i kryptens store kirkelignende rum og celler, der med mystiske symboler på væggene og betagende baggrundshistorie er som taget ud af en Dan Brown-roman. Gør dig klar til at blive blæst bagover af en tur ned i en tidlomme, der flere hundrede år efter sin opførelse stadig er indhyllet af mystik og eventyr.

Besøg Narnis mystiske krypt

Dag 6: En arkitektonisk kronjuvel

På feriens sidste dag kan det måske være rart at drosle lidt ned. Hvorfor ikke bare nyde det autentiske Umbrien i alt dets skønhed? Fra Perugia og Todi er der ikke langt til Orvieto. Hvis du interesserer dig for arkitektur, er det her byen for dig!

Katedralen – Duomo di Orvieto

Som mange andre byer i Umbrien har Orvieto ikke ladet sig påvirke alt for meget af tidens tand. Det er dog særligt katedralen “Duomo di Orvieto” der, som byens kronjuvel, får besøgende til at tabe både næse og mund. Den gotiske katedral er med freskoer og glasmosaik i alle regnbuens farver en fryd for øjet set udefra. Vil du have hele oplevelsen med, kan du vælge at deltage i en messe sammen med de lokale. Slut eventuelt af, som du startede: med en gelato eller to på byens torv, mens du observerer den italienske hverdag. En bedre afslutning på en skøn uge i Umbrien er svær at forestille sig.

Parkering ved katedralen – Duomo di Orvieto
Vi håber at du med denne guide til Umbrien er blevet en smugle klogere på hvad du skal se i Umbrien. Vi håber også at den er en hjælp til planlægningen af din ferie. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig på info@danitalia.com
Miljøzoner i Italien (ZTL)

Miljøzoner i Italien (ZTL)

Undgå bøder under ferien i Italien.

Vær opmærksom på de såkaldte miljøzoner (ZTL) i byerne i Italien.

Der er i de fleste historiske bycentre i Italien indført miljøzoner, kaldet ZTL = “Begrænset trafikzone”. Dette betyder, at området er lukket for bilkørsel for ikke fastboende og der gives bøder for overtrædelse af ZTL’er i italienske byer. Årsagen er at man ønsker at mindske den forurening, der skader de antikke bygninger  – ligesom man ønsker at give fodgængere bedre forhold.

MILJØZONER I ITALIEN - undgå bøder i ferien

Vær opmærksom på de såkaldte miljøzoner (ZTL) i byerne i Italien.

Det gør ingen forskel om I kommer i egen bil, har lejet en bil eller om I har booket en ferielejlighed inde i en miljøzone. I må ikke køre ind! Hvis I har booket jer ind på et hotel, vil de i mange tilfælde kunne give jer adgang til at køre helt frem til hotellet ved at opgive jeres nummerplade til politiet.


Hvad er en ZTL? ZTL er en akronym, der står for Zona a Traffico Limitato , hvilket betyder begrænset trafikzone . Det er et område af byens centrum, der er lukket for alle gæster . Kun bybusser, taxier, beboere med gyldig tilladelse og andre autoriserede køretøjer (f.eks. transportkøretøjer, kurerer osv.) må køre der.


Hvad er meningen med at have en ZTL?

Der er flere årsager til at have ZTL’er i byer. Italienske byer er gamle, og bycentrum – for de fleste af dem – byder på historiske bygninger af stor værdi, som uundgåeligt ødelægges af trafikken. Trafikken er dårlig for gamle monumenter og bygninger. De mange vibrationer fra kørende biler destabiliserer bygninger og beskadiger facader. Mange af gaderne er smalle og forurening fra biler kan ikke “sive væk” i de smalle labyrinter af ​​veje, der udgør centrum for de fleste italienske byer. Dette påvirker borgernes sundhed i de populære italienske turist byer. For at alle kan få den bedste oplevelse af den skønne gamle byer, har mange byer besluttet er reducere mængden af trafik og i stedet skabe fodgængerzoner eller zoner med få antal biler i løbet af et døgn. Det gør byerne sikrere. Det gør dem smukkere og det er sundere for beboerne. Derfor har de fleste kommuner besluttet at oprette “beskyttede” områder, hvor kun den mest uundgåelige trafik er tilladt. Kun beboere kan køre og parkere i ZTL’er, hvis de har fået en særlig tilladelse fra byen. Ellers har de heller ikke adgang.

Hvordan ved jeg, om jeg er i en ZTL eller hvor de er placeret?

Det er en myte, at ZTL’er ikke er tydeligt afmærket – med vilje. Dette er ikke korrekt. ZTL’er er tydeligt markeret med store tegn, vejrestriktioner og kameraer på store poler. Du skal bare vide, hvad du skal kigge efter – her er et par tegn:

Hvordan fungere miljøzoner (ZTL) i Italien? - danitalia ferieboliger i italien

ZTL’er er tydeligt markeret med store tegn, vejrestriktioner og kameraer på store poler

Hvis du ikke bemærkede, at du passerede gennem en “​​ZTL port”, er der ingen måde at vide, at du er i en ZTL. Nogle ting er der dog du kan kende zonen på:

  • Alle parkeringspladser på den side af vejen, er gratis (markeret med hvidt)
  • De biler der er parkeret her har lokale plader
  • Italienske biler parkeret her har et særligt klistermærke på deres forrude
  • Du kører i et område tæt ved smukke monumenter og gamle bygninger
  • Der er kun få biler, der kører på den vej, hvor du kører – og der er mange fodgængere

Miljømærker i Italien

Det er egentlig fejlagtigt at kalde det for miljøzoner, for man kan ikke købe miljømærker, der giver tilladelse til at køre ind. Man skal bo fast inde i zonen for at få en permanent indkørselstilladelse.

Hvordan fungere miljøzoner (ZTL) i Italien?

Systemet fungerer således, at bilernes nummerplader bliver fotograferet, hvis man forvilder sig ind i de mindre gader i byerne historiske centrum. Det kan være svært at se hvornår miljøzonen starter, så hold godt øje med skiltningen, når du nærmer dig byerne. Der står ”Zona Traffico Limitato – ZTL” på italiensk på skiltene og de ser således ud:

Miljøzoner i Italien - danitalia sommerhus i italien med pool

Zona Traffico Limitato – ZTL miljøzoner

Bøder i Italien

Du får en bøde, hvis du kører forbi kameraerne ved indgangen til ZTL. De er tydeligt markerede – DU skal vide, hvad du skal kigge efter. Du modtager ikke bøden, før du er kommet hjem. Har I lejet bilen, får udlejningsselskabet den og de hæver beløbet – plus administrations omkostninger – på jeres kreditkort. Bøderne ligger mellem € 76 og € 100. Vær opmærksom på, at du kan få bøder flere gange inden for få minutter! Det vil sige at du får en bøde HVER gang du passerer et ZTL-kamera. Så pas på, når du kører i en by, du ikke kender. Desværre får flere af vores gæster tilsendt bøder efter ferien, fordi de er uopmærksomme på miljøzonerne og fordi, de kan være vanskelige at se. Man lægger ikke mærke til at man bliver blitzet og bøden tilsendes efter flere måneder, ofte uden at man er klar over at man har fået en bøde.

Miljømærker i Italien ZTL miljøzoner - undgå bøder - danitalia sommerhuse i italien

Det er rigtig ærgerligt at få tilsendt en bøde

Det er rigtig ærgerligt at få tilsendt en bøde efter en skøn ferie i Italien og mange kontakter os lettere forundret, fordi de ikke har lagt mærke til miljømærke skiltet og de er ikke blevet stoppet af politiet. Men; bøden er desværre gyldig.

Hvordan kan jeg selv vide, at ZTL eksisterer?

Hvorfor advarer biludlejningsfirma mig ikke? Det er dit ansvar at kende traffikreglerne i det land, du skal besøge, hvis du planlægger at køre selv. Det er også dit ansvar at kende vejskiltene. Biludlejningsfirmaet kan ikke holdes ansvarlige. Så sæt dig ind i trafikken og de kulturelle forskelle i trafikken før du rejser. De har nemlig heller ikke mulighed for at vide, hvor du har til hensigt at køre, når først du er taget afsted. Og – forvent ikke at der er skilte eller advarsler på andet end italiensk. Her er en nyttig vejledning til italienske vejskilte . Hvis du stadig har spørgsmål, så spørg mig endelig! Der kan f.eks. være særlige ting du skal vide før du kommer til en større by i Italien eller parkerer i nærheden af turiststeder osv. Vi sidder altid klar til at hjælpe.  Danitalia kan intet gøre efterfølgende, hvis I modtager en bøde.


Vores råd er : Parker bilen på de store afmærkede p-pladser i udkanten af byerne og gå ind til centrum. I de større byer er der ofte også små bybusser man kan hoppe på.


Jeg havde et GPS-system: jeg kan umuligt være kørt gennem en ZTL

GPS-navigationssystemer er fuldstændig upålidelige, når det kommer til at identificere ZTL’er. Først og fremmest er softwaren ofte ikke opdateret med trafikforandringen i byerne. For det andet kan de også bruges og programmeres til at vise den nemmeste måde at komme fra punkt A til punkt B, uanset om sådanne punkter er inkluderet i en ZTL eller ej. Stol ikke på din GPS for at undgå ZTL’er = de virker ikke!


Biludlejningsfirmaet har sendt information om ”NO TRANSIT AREA RISERVATA”

Har du modtaget information fra biludlejningsfirmaet, hvor du skal betale for ”NO TRANSIT AREA RISERVATA”. Men du har ikke har modtaget nogen bøde med posten. Hvad gør du?

Iflg de Italienske myndigheder kan der gå helt op til 360 dage inden bøden bliver udstedt. Herefter skal den sendes og så har man 60 dage til at betale bøden. Generelt er Italien ikke helt så IT-mindet som vi er i Danmark, og derfor vil der ikke være et centralt sted på nettet hvor du kan finde og betale bøden. I Italien bliver denne type dokumenter ofte håndteret manuelt. Det italienske EU-organ “Help and advice for consumers in Europe”, har skrevet denne  folder som forklarer lidt nærmere om hvordan proceduren er i forbindelse med bøder i Italien. Find folderen her


Hvilke byer i Italien har miljøzoner (ZTL)?

Herunder en liste med de byer, der ligger hvor Danitalia udlejer ferieboliger og hvor I skal være specielt opmærksomme på miljøzonerne:

  • Lucca miljøzoner  Se områder og parkeringer i Lucca her.
  • Pisa miljøzoner
  • Firenze miljøzoner
  • Sesto Fiorentino miljøzoner
  • Siena miljøzoner
  • Genova miljøzoner
  • Parma miljøzoner
  • Perugia miljøzoner 
  • Assisi miljøzoner

 

Har jeg glemt noget?

Hvis du har et spørgsmål om ZTL’er i Italien, som jeg ikke har besvaret her, så send mig en kommentar. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at finde et svar til dig!

Helligdage i Italien

Helligdage i Italien

Hvis du sidder og planlægger din ferie til Italien, er det en god ide at kontrollere de italienske helligdage. Så er du forberedt på butikker og bankers lukkedage eller på øget trafik på motorvejene.

helligdage i italien - læs mere på danitalia ferieboliger

Nationalflaget bruges ved helligdage i Italien

 

I kan også overveje at planlægge ferien efter højtiderne i Italien. På den måde får I en ekstra dimension på ferien.
Kommer I for eksempel i løbet af påsken, vil I kunne opleve hvordan familierne tager æg og lam med i kirken. Her bliver maden velsignet inden påskefrokosten. I vil desuden kunne udnytte påskeferien fuldt ud idet Skærtorsdag og Lang Fredag ikke er helligdage i Italien. I disse er dage er butikkerne åbne på normal vis. Læs mere om påske i Italien her.

Efter jul vil I den 6 Januar kunne opleve hvordan heksen ”La Befana” kravler ned fra tagene med slikposer til børnene. 

De fleste helligdage og højtider vil være tilknyttet en tradition, som vil give jer en ekstra oplevelse under ferien.

Herunder en oversigt over de nationale helligdage i Italien.

I kan forvente at banker og offentlige kontorer er lukkede alle helligdage i Italien. Nogle butikker er åbne, mens mange vil holde lukket. De fleste restauranter vil være åbne, men HUSK at booke bord.

• 1. Januar: Nytårsdag “Capodanno”

• 6. Januar: De Hellige Trekonger ”Epifania”. Denne dag kommer La Befana – en heks der bringer slik til børnene.

• Påske ”Pasqua”: Skifter i forhold til kalenderen men det er kun søndag og mandag der er helligdage. Skærtorsdag og Langfredag er almindelige arbejdsdage. Måske du er fristet af en Påskeferie til Italien? Læs om de italienske traditioner og få opskriften på italiensk lamme kølle her  

• 3. marts: Carnevale (fastelavn).  En overset seværdighed i Toscana. Karnevalsoptoget afholdes over 5 gange fordelt over lørdag og søndag samt Fastelavns tirsdag. Læs alt om karnevallet her

• 25. april: Befrielsesdagen for Anden Verdenskrig – ”Festa della liberazione”

• 1. maj: Arbejdernes dag ”Festa del Lavoro”. Nogle steder er det kun en halv fridag.

• 2. juni: Republikkens Dag. En fridag hvor italienerne fejrer nationen.

• Pinse: Maj/Juni, Skifter i forhold til kalenderen, Pentecoste (pinsedag)

• 15. august: Marias himmelfart “Ferragosto”.  Kør ingen steder…! Det er denne dag alle italienere enten skal til havet eller i bjergene.

• 1. november: Allehelgen “Ognisanti” hvor vi mindes de døde.

• 8. december: Maria bebudelsesdag  “Immacolata Concezione”. Religiøs helligdag.

• 25. + 26. December: Jul “Natale”. Her er næste flere aktiviteter end på andre tider af året. Jeg har skrevet denne artikel til dig, der ønsker information om jul og Nytår i Toscana og Firenze. Du får et hurtigt overblik over hvad du kan opleve i december og januar her.

• 31. december: San Silvestro (nytårsaftensdag – ikke en egentlig helligdag, men mange tager en hel eller en halv fridag)

 

Helligdage i Italienske byer:

Til ære for byernes skytshelgener
  • Lucca 13: SeptemberSanta Croce (optog)
  • Siena: 2. juli und 16. august (Palio)
  • Firenze: 24. juni San Giovanni
  • Rom: 29: juni San Pietro
  • Bologna: 04. oktober San Petronio
  • Genova: 24. juni San Giovanni
  • Milano: 07. december Sant’Ambrogio
  • Palermo: 11. juli Santa Rosalina