Vil du gerne bo super centralt i Toscana?

Så kik efter Vinci området. Ja, det er faktisk her Leonardo da Vinci blev født.
Han beskrives i Wikipedia som maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter. Leonardo da Vinci betragtes som et klassisk renæssancemenneske. Mindre kendt er det, at han også var en dygtig musiker, sanger og lyrespiller. Findes der nogle i dag med så bred en kunnen?

Læs mere om da Vinci her

Færre turister i dette område

Området er ikke så kendt – endnu – men her er rigtig smukt. Faktisk holder jeg selv hvert år en 3-4 dages ferie i dette område med min egen familie. Det er blevet en tradition, ingen sommer uden Vinci. Så kan jeg slå to fluer med et smæk. Besøge og kontrollere de boliger vi har omkring Vinci og slappe af ved poolen, foran en uforstyrret udsigt.

Vinci – Leonardo’s fødeby

Skulptur af Leonardo da Vinci`s modeller

Skulptur af Leonardo da Vinci`s modeller

Når du er i Vinci by, kan du godt mærke at Leonardo er født her. Oppe på pladsen står nogle af modellerne til hans opfindelser og der er et par souvenirbutikker. Jeg synes det er en god anledning til at tale med børnene om hans opfindelser og sætte lidt gang i deres fantasi. Her er også et lille museum men jeg undrer mig hvert år over, hvor lidt kommunen gør for at promovere Leonardo da Vinci`s fødeby. År 2019 er speciel for det er 500 års jubilæum for hans dødsdag.

 

Det jeg personligt rigtig godt kan lide her, er det uspolerede landskab med de små borgbyer hvor tiden synes at have stået stille. Jeg har mine restauranter, som jeg besøger hvert år. Den ret grimme La Torretta i Vinci by. Det er så 50`er agtigt og jeg tror faktisk ikke tjenerne taler engelsk. Vær forberedt, her er grimt og man kan ikke sidde udenfor – men man spiser ”som i gamle dage” – solide portioner og en ærlig regning. Med 3 sportsdyrkende teenager, er det noget, jeg har lært at sætte pris på. De har en lækker hovedret hvor du får grillen hen på bordet og selv kan bestemme hvor meget kødet skal steget. De italienske ejere som jeg kender godt, anbefaler den dog ikke rigtig til deres gæster. De synes det er pinligt gammeldags, hvor jeg siger, at det er netop det, der er den fede oplevelser. Finpolerede restauranter har vi nok af, hvor vi kommer fra.

Danitalia tips til den italienske by Vinci - Leonardo Da Vinci

La Torretta – autentisk italiensk mad

Vi er også hvert år på restaurant Adriano der ligger i byen ved siden af Vinci: Cerreto Guidi. Kør evt. lidt før og besøg Castello dei Conti Guidi – slottet. Adriano er lidt kønnere, skøn terrasse (book bord for der er få pladser) og man spiser forrygende. Ikke så karakteristisk som La Torretta men et rigtig godt sted.

Leonardo da vinci

Book bord for der er få pladser

Når vi ikke spiser eller ligger ved poolen, så tager vi nogle turer. Vinci området ligger super centralt. Jeg kan godt lide Pistoia om aftenen. Der er et meget smukt antikt centrum og to pladser, der summer af liv. Fyldt med restauranter. Læs meget mere om Pistoia og bliv inspireret til en feriedag med kultur, stemning og lækre italienske retter – i denne artikel.

Hvis vi vil på shopping kører vi enten til Montecatini Terme. Byen er vel efterhånden nu mest kendt som udgangspunkt for de mange billige busture i Toscana, men engang var her mondænt og der er stadig gode butikker. Ellers tager vi til Firenze og altid med toget fra Empoli, det er så meget lettere at parkere der i stedet for at køre i trafikken i Firenze centrum. Toget fører dig lige ind i centrum. Se togtider på www.trenitalia.it. Ellers er der også et stort shopping center i Empoli som er ret tæt på Vinci hvis man skråer ind over og tager vinruten.

De termiske bade - Grotta Giusti - Leonardo Da Vinci

De termiske bade – Grotta Giusti

En anden ting jeg gjorde et år med min datter, var at besøge Grotta Giusti. Det er et termisk bade sted ikke langt fra Vinci. Man kan enten bade i den store pool med termisk vand men vi valgte i stedet for at gå ned i grotten. Det var en spooky oplevelse. Tag badetøj med. Man får en badekåbe og bliver derefter lukket ind i grotten og går bare ned og ned og ned. Undervejs er der liggestole. Luftfugtigheden skulle være rigtig godt for vejrtrækningsproblemer. Vi fik også fornøjelsen af en lille grøn – sikkert ufarlig – slange, der krydsede vores vej. Nu var det jo en mor datter forkælelsestur så vi sluttede af med at få den skønneste massage. De er meget professionelle.

Er du fristet til en ferie i dette skønne område?
Så kik på knappen her under, eller ring til mig. Så hjælper jeg meget gerne med at finde den helt rigtige bolig til jer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *