Vil du også gerne have hunden med på ferie til Italien ?

Herunder finder du en checkliste over det, du skal huske, når du planlægger en rejse i Italien med hund:

  • Medbring altid EU-pas til din hund (passet fås hos din dyrlæge), forsikringspapir og vaccinationsbevis. Hvis du tager din hund med på ferie til Italien, skal hunden være vaccineret mod rabies senest 21 dage inden afrejse.
  • Din hund skal være id-mærket, dvs. have en mikrochip implanteret
  • Din hund altid skal have hundeskilt med navn og telefonnummeret (Husk dansk forvalg på nummeret)
  • Medbring et foto af din hund, hvis den skulle løbe væk
  • Få evt. hundens helbred kontrolleret ved dyrlægen inden afrejse

Kør-selv-ferie med hund

Hvis I vælger at køre ti Italien, er det vigtigt at huske, at lange køreture kan virke stressende på din hund. Planlæg derfor ferien godt. Dyrlægen kan rådgive dig – få også en snak om, om I evt skal medbringe et lille rejseapotek til hunden.
Under ferien i Italien må du aldrig efterlade hunden i bilen – heller ikke for let nedrullede vinduer. Det bliver meget varmt hen over sommeren og din hund ikke kan klare selv få minutter i en solvarm bil. Det er heller ikke tilladt at efterlade hunden alene hjemme i de lejede ferieboliger. Få flere tips om at holde ferie i Italien – læs om naturoplevelser, gastronomi og ferie med pool.

Drik rigeligt med vand

Sørg altid for at hunden har frit adgang til vand. Skulle den få det for varmt, så forsøg at sænke dens temperatur med våde håndklæder. Smør hundens bare punkter med solcreme med total beskyttelse – hunde kan også blive forbrændte. Og husk så at hundepoter på varmt asfalt eller skold hedt strandsand er en dårlig kombination. Vi mennesker går med sandaler eller klipklapper og derfor glemme man ofte, at den sorte asfalt kan blive meget varm. Vil du hjælpe din hund til en god ferie, skal du tjekke asfalt og strandsand således: læg din håndryg mod asfalten eller strandsandet. Kan du holde den der i mere end 5 sek., kan din hund sagtens gå på underlaget. Bliver det for varmt for din håndryg, skal du finde en anden rute – feks. græs eller andre “køligere” alternativer. 

Hvornår er din hund velkommen

Hunde er almindeligvis velkomne de fleste steder i Italien, hvis de er velplejede og velopdragede. De må ikke komme ind i supermarkeder, købmænd, på hospitalet, i biografen, men ellers er de velkomne. Det er dog god skik at spørge ved ankomsten, hvis man vil medbringe hund til en restaurant. Ejeren har ret til ikke at acceptere hunde på restauranten. Se evt denne liste over restauranter i Italien hvor hunde er velkommen – men vær opmærksom på at langt fra alle restauranter er med på listen.
Du kan gå pragtfulde ture i Toscanas smukke, romantiske bakkelandskab med din hund men der er også rigtig gode muligheder for at tage den med til stranden – se nedenfor.

Hund med på ferie Italien - hunde er velkommen på restaurant

Hunde er velkommen på restauranter i Italien

Dog-friendly strande i Italien – Strandbesøg Italien med hund

Generelt: For at jeres hund kan få adgang til stranden, skal den have microchip eller en tatovering ligesom dens vacciner skal være i orden. Det er ikke tilladt at medbringe hunde til stranden i Italien, med mindre det er en speciel hundestrand. Husk at det altid er ejerens ansvar, at hunden ikke forstyrrer andre gæster på stranden. Hvis I besøger en hundestrand, vil der sandsynligvis være andre hunde. Lad ikke jeres hund løbe frit omkring, men hold den i snor.
En dag på stranden kan være en varm fornøjelse for hunde. Sørg for adgang til skygge under en parasol og medbring meget vand.
Der er ret strenge regler for hunde på stranden i Italien. Det er en god idee at spørge, når I ankommer, om den bestemte strand har særlige regler. Følgende regler er ret udbredte:

  • Hunden skal holdes i en hundesnor der ikke er længere end 1,50 meter
  • Kun et vis antal hunde må bade på samme tid
  • Hunde må kun bade på bestemte tider
  • Ofte må man kun medbringe en hund pr familie
  • Nogle steder skal hunden have mundkurv på.

Strande i Toscana, der accepterer hunde

Omkring Livorno:

  • Bau Beach, Capocavallo, Fosso Nuovo (Cecina)
  • Alcuni tratti della spiaggia di Piombino
  • Pasha Glam Dog Beach (Piombino)
  • Dog Beach (San Vincenzo)
  • Dog Beach di Porto Azzurro (Isola d’Elba)

Ud for Lucca:

  • Bagno Eugenia (Lido di Camaiore)
  • Bagno Flavio (Forte dei Marmi)
  • Viale Europa, Bagno Marechiaro (Viareggio)

Sydlige Toscana ved Grosseto:

  • Fristrand ved Castiglione della Pescaia
  • Località le Marze (Castiglione della Pescaia)
  • Bau beach (Punta Ala)
  • Spiaggia libera i Follonica nord for Pietraia, tæt på Gora broen
  • Mamai Beach (Località Puntone – Scarlino)
  • Surfrelax beach (Località Puntone vecchio – Scarlino)

Note vedr. private strande

At en strand er privat betyder, at I betaler for at leje en parasol med liggestole og desuden har adgang til bar, toilet og badeforhold. Man kan leje alt, lige fra en ½ halv eller en hel dag. Prisen ligger almindeligvis mellem EU 20 og EU 45 pr dag alt efter område.
Man må ikke være ved en privat strand uden at betale – heller ikke på sit eget håndklæde i vandkanten.
Hvis I gerne vil medbringe jeres hund på ferie i Italien, er det først og fremmest vigtigt, at I sikrer jer, at den bolig eller hotel I booker, accepterer dyr. Rigtig mange ferieboliger foretrækker ikke at have dyr, da det kan være svært at gøre ordentligt rent eller af hensyn til allergi, til de efterfølgende gæster. Hvis I gerne vil bestille en feriebolig hos danitalia, hvor dyr accepteres, er det letteste at kontakte mig med information om hundens størrelse, race og alder. Så taler vi med boligejerne. 

Hund på ferie i Toscana - Italien

Gå pragtfulde ture i Toscanas smukke bakkelandskab

 
Vi ønsker dig en dejlig ferie i Italien med din hund.
Menneskets bedste ven har også ret til en fed ferie

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *