Guide til Umbrien – En uge i Umbrien

Hvilke seværdigheder skal man se i Umbrien – Italiensk grønne hjerte?

Læs denne guide til Umbrien og rejs velforberedt på ferie.

 

Umbrien er det oplagte besøgsmål for dig, som ønsker at opleve det autentiske Italien. Med sin placering lige midt i landet, uden hverken kystlinje eller landegrænse, og sine endeløse olivenlunde og vinmarker har Umbrien fået kælenavnet ”Italiens grønne hjerte”. Selvom her er langt færre turister end i naboregionen Toscana, er her mindst lige så charmerende. Vi giver med denne guide vores bud på, hvad du skal opleve under din ferie i Umbrien.

Læs vores guide til Umbrien her.


Slå dig ned på en lille café og bestil en gelato

Dag 1 i Umbrien: Måske ikke en seværdighed i Umbrien
men slap af og mærk lokalområdet

Uanset om din feriebolig i Umbrien ligger ved Perugia, Gubbio, Todi eller Assisi anbefaler vi, at du som minimum afsætter en dag til bare at fornemme det område, du er kommet til. Alle fire byer emmer af historie, charme og imponerende arkitektur, så slå dig ned på en lille café, bestil en gelato og se den italienske dagligdag udspille sig. Du vil hurtigt opdage, at meget i Umbrien er væsentligt billigere end i de mere turistede dele af Italien, fordi området (af uforklarlige årsager!) endnu ikke for alvor er slået igennem som turismemagnet. Det betyder også, at du i langt højere grad har byen ”for dig selv” i forhold til f.eks. byerne i Toscana og på Sicilien.

Dag 2: Perugia – Umbriens kulturelle højborg

Perugia er Umbriens største by, og hvad enten din feriebolig i Umbrien ligger i området eller ej, er byen afgjort et besøg værd. På en solskinsdag kan du tage en elevator til toppen af bjergskråningen ved byen og få en helt unik udsigt ud over landskabet. Er vejrguderne mindre gavmilde under dit besøg, er Perugia områdets kulturelle højborg med sine mange museer, heriblandt Umbriens Nationalmuseum, der rummer kunst fra både nyere tid og etrusker- og romersamfundet.

Perugia er derudover vært for flere forskellige festivaler i løbet af året, herunder Umbria Jazz Festival og den velsmagende Eurochocolate Festival, der er inspireret af byens berømte chokoladefabrik. Du kan holde dig orienteret om de forskellige festivaler og events i Perugia her.

Dag 3 på din uge Umbrien rundt : Assisi – I Frans af Assisis fodspor

Selvom byen Assisi er det måske mest turistede område i Umbrien, er den ikke til at komme udenom på din ferie. Assisi er særligt kendt for at være helgenen Frans af Assisis fødeby, og kirken Basilica di San Francesco er et absolut must see med verdensberømte, farvestrålende freskomalerier om hans liv. Frans af Assisi var stifteren af franciskanerordenen, en af verdens første miljøforkæmpere og byens store stolthed.

Holder du ferie i Umbrien i starten af oktober, må du endelig ikke misse den store Frans af Assisi-festival, hvor byens borgere fejrer helgenens liv med olielamper og en stor festmesse.


Frans af Assisi- stifteren af franciskanerordenen

Smuk gade i byen Assisi

 

Dag 4: Gubbio – Umbrien set fra oven

Det gør sig gældende med Gubbio som med de andre byer på listen: hvis din feriebolig ikke ligger her, så lej en bil og afsæt en dag til at opleve den! Gubbio ligger i det nordlige hjørne af Umbrien og har formået at bibeholde sin charme gennem mange århundreder, hvilket gør en gåtur gennem middelalderlandsbyens velholdte, smalle gader til en stor fornøjelse i sig selv. Hvis du vil se byen fra oven, er der mulighed for at tage en lift, der giver et fantastisk udsyn ud over hele Gubbio og det omkringliggende landskab – en uforglemmelig oplevelse for alle, der ikke lider af højdeskræk.


Gubbio: gå en tur gennem middelalderbyens velholdte, smalle gader

 

Dag fire kan eventuelt også bruges til at sætte tænderne i den lokale mad, der har rødder i den etruskiske kultur. Menuen er i høj grad præget af sæsonens grøntsager og er meget rustik. Trøfler spiller en stor rolle i Umbriens traditionelle retter, og hvis du har mod på at springe ud i et måltid, der ligger fjernt fra kartofler og sovs, kan vi anbefale dig at prøve ”crostini alla norcina”, der består af ingredienser som ansjoser, trøfler og kyllingelever. Lyder det som en lidt for stor mundfuld, har Umbrien også specialiseret sig i spydstegt gris med stegte, sæsonbestemte grøntsager.

Dag 5: Besøg Narnis mystiske krypt

I en guide til en uge i Umbrien, kan anbefalingen af et besøg i Narni Sotterranea, ikke udelades. Det er en intet mindre end storslået krypt i byen af samme navn. Historien bag fundet af Narni Sotterranea er lige så tilfældig, som den er utrolig; krypten blev opdaget i 70erne af nogle legende børn, som kom forbi et hul i jorden og valgte at gå på opdagelse. Du vil på en guidet tour blive vist rundt i kryptens store kirkelignende rum og celler, der med mystiske symboler på væggene og betagende baggrundshistorie er som taget ud af en Dan Brown-roman. Gør dig klar til at blive blæst bagover af en tur ned i en tidlomme, der flere hundrede år efter sin opførelse stadig er indhyllet af mystik og eventyr.

Besøg Narnis mystiske krypt

 

Dag 6: Orvieto – En arkitektonisk kronjuvel i Umbrien

På feriens sidste dag kan det måske være rart at drosle lidt ned. Hvorfor ikke bare nyde det autentiske Umbrien i alt dets skønhed? Fra Perugia og Todi er der ikke langt til Orvieto. Hvis du interesserer dig for arkitektur, er det her byen for dig!


Katedralen – Duomo di Orvieto

Som mange andre byer i Umbrien har Orvieto ikke ladet sig påvirke alt for meget af tidens tand. Det er dog særligt katedralen “Duomo di Orvieto” der, som byens kronjuvel, får besøgende til at tabe både næse og mund. Den gotiske katedral er med freskoer og glasmosaik i alle regnbuens farver en fryd for øjet set udefra. Vil du have hele oplevelsen med, kan du vælge at deltage i en messe sammen med de lokale. Slut eventuelt af, som du startede: med en gelato eller to på byens torv, mens du observerer den italienske hverdag. En bedre afslutning på en skøn uge i Umbrien er svær at forestille sig.

Parkering ved katedralen – Duomo di Orvieto

Vi håber, at du med denne guide til Umbrien er blevet en smule klogere på, hvad du skal se i Umbrien.
Vi håber også, at den er en hjælp til planlægningen af din ferie.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.

Populære områder

Vil du læse mere om de forskellige regioner i Italien, inden du beslutter, hvor du booker feriebolig?
Klik dig frem nedenfor eller gå tilbage til artikel oversigten for at læse mere inspiration.

Vi samler på glade kunder

“Vores mission er, at give vores gæster en autentisk oplevelse i lige det område og i den feriebolig, der passer til deres behov.”

Lars
13-06-2017
Læs mere
"Vi synes det var fin service I ydede, og huset levede helt op til forventningerne. Rigtig fint. Vi er meget tilfredse med jeres service."
Kamille
05-08-2023
Læs mere
"Rigtig god service og hurtig respons. Det er absolut ikke sidste gang vi bestiller hos Jer og vil klart anbefale det til andre."
Pernille
27-07-2023
Læs mere
"Det er gået fint med at bestille etc, via jer, og vi har fået hurtigt svar på vores spørgsmål. Vi har været meget tilfredse. Vi har allerede anbefalet jer til gode venner :)"
Niels Christian
10-10-2022
Læs mere
"Helt perfekt. Meget fin service inden bestilling med hurtige svar på alle spørgsmål. Vi bestiller ved dig igen :-)"
Lene
31-07-2023
Læs mere
"Det er altid en fornøjelse at bestille gennem Danitalia - og anbefaler gerne til venner og familie, når de vil til Italien."
Tidligere
Næste

Change language