Hvis du sidder og planlægger din ferie til Italien, er det en god ide at kontrollere de italienske helligdage. Så er du forberedt på butikker og bankers lukkedage eller på øget trafik på motorvejene.

helligdage i italien - læs mere på danitalia ferieboliger

Nationalflaget bruges ved helligdage i Italien

 

I kan også overveje at planlægge ferien efter højtiderne i Italien. På den måde får I en ekstra dimension på ferien.
Kommer I for eksempel i løbet af påsken, vil I kunne opleve hvordan familierne tager æg og lam med i kirken. Her bliver maden velsignet inden påskefrokosten. I vil desuden kunne udnytte påskeferien fuldt ud idet Skærtorsdag og Lang Fredag ikke er helligdage i Italien. I disse er dage er butikkerne åbne på normal vis. Læs mere om påske i Italien her.

Efter jul vil I den 6 Januar kunne opleve hvordan heksen ”La Befana” kravler ned fra tagene med slikposer til børnene. 

De fleste helligdage og højtider vil være tilknyttet en tradition, som vil give jer en ekstra oplevelse under ferien.

Herunder en oversigt over de nationale helligdage i Italien.

I kan forvente at banker og offentlige kontorer er lukkede alle helligdage i Italien. Nogle butikker er åbne, mens mange vil holde lukket. De fleste restauranter vil være åbne, men HUSK at booke bord.

• 1. Januar: Nytårsdag “Capodanno”

• 6. Januar: De Hellige Trekonger ”Epifania”. Denne dag kommer La Befana – en heks der bringer slik til børnene.

• Påske ”Pasqua”: Skifter i forhold til kalenderen men det er kun søndag og mandag der er helligdage. Skærtorsdag og Langfredag er almindelige arbejdsdage. Måske du er fristet af en Påskeferie til Italien? Læs om de italienske traditioner og få opskriften på italiensk lamme kølle her  

• 3. marts: Carnevale (fastelavn).  En overset seværdighed i Toscana. Karnevalsoptoget afholdes over 5 gange fordelt over lørdag og søndag samt Fastelavns tirsdag. Læs alt om karnevallet her

• 25. april: Befrielsesdagen for Anden Verdenskrig – ”Festa della liberazione”

• 1. maj: Arbejdernes dag ”Festa del Lavoro”. Nogle steder er det kun en halv fridag.

• 2. juni: Republikkens Dag. En fridag hvor italienerne fejrer nationen.

• Pinse: Maj/Juni, Skifter i forhold til kalenderen, Pentecoste (pinsedag)

• 15. august: Marias himmelfart “Ferragosto”.  Kør ingen steder…! Det er denne dag alle italienere enten skal til havet eller i bjergene.

• 1. november: Allehelgen “Ognisanti” hvor vi mindes de døde.

• 8. december: Maria bebudelsesdag  “Immacolata Concezione”. Religiøs helligdag.

• 25. + 26. December: Jul “Natale”. Her er næste flere aktiviteter end på andre tider af året. Jeg har skrevet denne artikel til dig, der ønsker information om jul og Nytår i Toscana og Firenze. Du får et hurtigt overblik over hvad du kan opleve i december og januar her.

• 31. december: San Silvestro (nytårsaftensdag – ikke en egentlig helligdag, men mange tager en hel eller en halv fridag)

 

Helligdage i Italienske byer:

Til ære for byernes skytshelgener
  • Lucca 13: SeptemberSanta Croce (optog)
  • Siena: 2. juli und 16. august (Palio)
  • Firenze: 24. juni San Giovanni
  • Rom: 29: juni San Pietro
  • Bologna: 04. oktober San Petronio
  • Genova: 24. juni San Giovanni
  • Milano: 07. december Sant’Ambrogio
  • Palermo: 11. juli Santa Rosalina

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *