Der er flere forskellige måder, du kan komme fra Danmark til Italien, når du skal på ferie. Du kan tage på kør-selv-ferie, flyve eller tage med biltog til Italien. Vi giver dig hermed en guide til, hvordan du kommer fra Danmark til Italien. Du kan også læse om, hvordan man rejser med offentlig transport i Italien.

At køre i bil til Italien

Det er med god grund, at kør-selv-ferierne til Italien er så populære. At køre på ferie giver dig frihed til selv at bestemme, om du vil slå et smut forbi andre byer på vejen, hvornår det er tid til at strække benene, og du skal ikke tænke på koordinering med en biludlejer. Mange vælger at tage en overnatning i Tyskland, men du kan også tage turen i ét stræk. Der er ca 1700-1800 kilometer til Italien, afhængigt hvor du kører fra, og hvor du vil ende. Det tager ca. 16-20 timer at køre ned i et stræk – alt efter hvor rutineret en chauffør du er.

Kør i bil til italien - lej feriebolig i Italien hos Danitlia

Kør i bil til Italien

Overnatning på vej til Italien

Vi anbefaler ikke, at du bestiller overnatningen på forhånd, da det kan være meget svært at vurdere, hvor lang tid ruten tager. Der kan være vejarbejde, meget trafik eller andet, som skaber kø – eller vejen kan være helt fri, så man er hurtigere fremme. Det er naturligvis et temperamentsspørgsmål, men det er ret let at finde hotel/motel langs motorvejen ned gennem Tyskland.  Det er ærgerlig at være nødsaget til at holde ind klokken 16, hvis man føler, at man kunne fortsætte med at køre til klokken 19. Generelt anbefaler vi at tage det længste stræk på førstedagen, hvis man gerne vil overnatte på vejen. Er der børn med i bilen, så forbered turen godt – læs min artikel til kør-selv-ferie med børn her.

Når du skal køre til Italien, er det vigtigt, at du har papirerne i orden. Skulle du blive stoppet af det italienske polizia og ikke være i stand til at bevise, at du har tilladelse til at køre, kan du risikere at ende i problemer. Husk derfor altid have dit kørekort, pas, bilens registreringsattest med i bilen.

Som vi ved, fører alle veje til Rom, men nogle er bedre end andre. Vi anbefaler, at du forsøger at planlægge din rute hjemmefra, så den passer bedst til den ferie, du ønsker. Det er aldrig til at sige, om der opstår vejproblemer, eller vejret ikke arter sig undervejs. Derfor anbefaler vi, at du bruger hjælpeværktøjer som Google Maps og GPS til at sammensætte din rute på den mest hensigtsmæssige måde. Vi anbefaler dig derudover at holde dig orienteret gennem apps om aktuelle trafikmeldinger. Du kan f.eks. bruge ViaMechelin GPS, Route Planner, som har mange gode funktioner, bl.a. kan den give dig meldinger om den aktuelle trafik på vejene omkring dig.

Overnatning i Sydtyskland - lej feriehus i italien hos Danitalia

Overnatning i Sydtyskland: Rothburg

Biltog til Italien

Måske tænker du, at en rejse med tog til Italien kun er for unge backpackere. Men med et biltog tager du bilen med dig, og det er faktisk en rigtig sjov og afslappende måde at rejse på. Efterfølgende vil du helt sikkert spørge dig selv, hvorfor du ikke har prøvet det noget før.

Ja, det tager længere tid, end det ville gøre med fly. Men når du først sidder i togvognen, er det en meget afslappende måde at komme frem på, og at se et skiftende landskab suse forbi er en sand fornøjelse. At rejse med biltog er derfor oplagt, hvis du gerne vil gøre turen ned til Italien til en oplevelse i sig selv. Og bare rolig, der er liggevogne eller sovekupéer i togene, så du behøver ikke frygte for akavede sovestillinger og hold i nakken. Det er en meget børnevenlig måde at rejse på, og du kommer veludhvilet frem, hvilket gør det til en rigtig god start på ferien. Der kører biltog fra Hamburg til Innsbruch. Stig på ÖBB Nightjet om aftenen helt uden stress og jag, og nyd en god nats søvn. Når du vågner næste morgen er du i Innsbruch.

Der går biltog fra Hamborg til Verona, hvis du vil køre mindst muligt.

Du kan også vælge strækningen Hamborg-Lörrach. Lörrach ligger tæt på grænsen mellem Tyskland og Schweiz, og det er et populært udgangspunkt for den videre bilrejse mod Italien. Du kan nyde køreglæden i det schweiziske bjerglandskab uden først at skulle igennem de 800 km. på den tyske motorvej, hvor der ofte er vejarbejde. Du kan læse om alt det praktiske her.

Biltog til Italien - hurtigt og nemt - lej feriebolig i italien hos danitalia

Biltog til Italien – hurtigt og nemt

Offentlig transport i Italien

Når du skal rundt i Italien, er det nemmest at køre i bil, men der er også gode muligheder for at rejse med offentlig transport i Italien, specielt mellem de større byer. Hvis du vil holde ferie uden bil, vil vi anbefale dig en feriebolig, der ligger i byen. De offentlige transportmidler på landet fungerer ikke så godt, som man kunne ønske. Derudover kører mange af busserne med nedsat frekvens over sommeren, fordi de ikke skal have skoleelever med. Derfor er en ferielejlighed det bedste valg for dig, der holder ferie uden bil. Se vores store udvalg af ferielejligheder i Lucca.

Offentlig transport i italien - lej dit sommerhus i italien hos danitalia

Der er gode muligheder for at rejse med offentlig transport, specielt mellem de større byer

Tog i Italien

Det er generelt billigt at køre med tog i Italien, så tog på de populære strækninger (især regionaltogene) kan være proppede, men der er afgjort fordele ved at komme rundt i Italien med tog. Det er en oplevelse at prøve at køre med tog i et andet land, og et tog tager dig fra centrum til centrum af de store byer. Nogle byer kan du ikke komme til med tog, da de ligger på bjergskråninger, der ikke er togskinnevenlige. Det gælder eksempelvis for Perugia og Siena. Her tager du toget til en nærliggende by, hvorfra der kører busser resten af vejen.

Der er flere typer tog i Italien – undersøg typen, inden du køber billet, da det ofte kan betale sig at vente til det næste:

LOCALE – meget langsomme
DIRETTO – disse er ikke spor direkte, men ret langsomme
ESPRESSO – stopper ved større stationer
RAPIDO – stopper kun ved store byer
SUPER RAPIDO – meget hurtig, forbinder store byer og stopper kun få gange

Som i Danmark kan der være forskel i køreplanerne på helligdage. Husk derfor, at feriale betyder hverdage, og festive betyder helligdage.

Det er vigtigt, at du stempler togbilletten, inden du stiger på toget, da du ellers kan risikere at få en bøde.

Se togtider og billetpriser på www.trenitalia.it.

Intercity-tog i italien - lej feriehus i italien hos danitalia

Intercity-tog i italien. Det er smidigt, enkelt og billigt at køre med tog i Italien

Bus i Italien

Kan man køre med bus i Italien? Det korte svar er ja. Der er mange buslinjer i Italien, og i de små landsbyer vil der næsten altid være en bus, som kan tage dig med til en større by. Du skal dog være opmærksom på, at busplanerne er lavet, så de passer bedst ind i borgernes dagligdag, hvilket kan være upraktisk for turister. Er du på ferie i Italien, har du sædvanligvis fri, når italienerne er på arbejde, og du må forberede dig på, at tidsintervallet mellem afgangene er større. Desuden kører busserne ikke så ofte over sommerperioderne, hvor skolerne er lukkede, fordi busserne ikke skal have elever med. Men se det fra den lyse side; ventetiden er en oplagt mulighed for at besøge en hyggelig café eller gå en tur i de stemningsfulde gader.

offentlig transport i italien - lej sommerhus i italien hos danitalia

Kør med bussen i Italien, men vær obs på ændrede køreplaner i sommerperioden

Færge på Sicilien

Holder du ferie på Sicilien og ønsker at besøge fastlandet (eller omvendt) en dag eller to eller som afslutning på din ferie i Italien, kan du tage en færge fra Palermo, den største by på Sicilien. Der er strækninger til bl.a. Napoli (ca. ti timer) og Genova (ca. 20 timer), og på færgen er der restaurant og mulighed for at sove i privat kahyt. Læs mere om priser, sejlplan og købe billetter til færge på Sicilien her.

Husk at være opmærksom på, at der er flere tog- og færgeafgange i højsæsonen, så der er det ekstra vigtigt at undersøge afgange, hvis du rejser udenfor sæson – hvor der til gengæld er flere busafgange.
Om søndagen bliver der altid droslet ned for den offentlige trafik, da italienerne ser dagen som ”fredet” og dedikeret til kvalitetstid med familien.

Færge fra Napoli til Sicilien - lej din sommerferie bolig i italien hos Dantalia

Færge fra Napoli til Sicilien

Fly – hvor flyver man til i Italien?

Den hurtigste måde at komme til Italien er selvfølgelig at flyve. Hvis selve rejsen for dig er et spørgsmål om at komme fra A til B, vil en flyvetur nok passe dig bedst.

At rejse til Italien med fly er nemt og bekvemt: det eneste, der kræves, er, at du møder op i lufthavnen til tiden, og der er ruter til de store lufthavne i Italien fra både Jylland og Sjælland. Mange forskellige flyselskaber tilbyder rejser til Italien og konkurrerer på prisen, og hvis du ikke har noget imod en mellemlanding på turen, kan flyrejsen til Italien gøres rigtig billigt.

Afhængig, hvor du skal hen i Italien, skal du lande i én af følgende byer:

For at komme til Norditalien flyver man til Milano, Bergamo eller Torino.
Går din rejse til det centrale Italien, altså Toscana eller Umbrien, er det nemmest at flyve til enten Pisa, Firenze eller Bologna.
Og skal du til Sicilien, lander du enten i Catania eller Palermo.

Vi har lavet en oversigt, der gør det nemt at overskue, hvilket fly du skal vælge for at komme frem til din destination:

Den hurtigste måde at komme til Italien er selvfølgelig at flyve - lej din italienske feriebolig hos danitalia

Den hurtigste måde at komme til Italien er selvfølgelig at flyve

Fly til Norditalien

Fly til Bergamo:

Lufthavn: Orio al Serio International Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  •  Ryanair
  • Lufthansa
  • Norwegian
  • LOT
  • KLM
  • Danish Air Transport
  • SAS
  • Pegasus Airlines
  • Laudamotion
  • Wideroe
  • Ukraine International Air

Kan man flyve direkte fra Danmark? Ja, både fra Kastrup og Billund

Flyvetid: ca. 2t

Fly til Milano:

Lufthavne: Malpensa Airport og Linate Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  •  Ryanair
  • Air France
  • airBaltic
  • KLM
  • SAS
  • Turkish Airlines
  • Brussels Airlines
  • British Airways
  • Vueling
  • Laudamotion
  • Air Europa
  • easyJet
  • Norwegian
  • Czech Airlines
  • British Airlines

Kan man flyve direkte fra Danmark? Nej

Fly til Torino:

Lufthavn: Torino Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  • Laudamotion
  • KLM
  • SAS
  • Ryanair
  • Norwegian
  • Iberia
  • Eurowings
  • airBaltic
  • easyJet
  • Air France
  • Lufthansa
  • Brussels Airlines
  • LOT

Kan man flyve direkte fra Danmark? Nej

Du kan også overveje at flyve til/fra Rom, hvis du skal til det sydlige Toscana eller Umbrien og gerne vil opleve Italiens hovedstad.

Hvis billetterne er meget billige til Milano (du kan være heldig at finde nogle til under 100 kroner), kan du overveje at lande dér, leje en bil og køre de cirka tre timer til Toscana. Vi hjælper gerne med arrangere billejen. Det kan godt være lidt kryptisk at leje bil i Italien, så lad os endelig hjælpe dig. Vi har en god aftale med et internationalt biludlejningsselskab.

Fly til det centrale Italien

Fly til Pisa:

Lufthavn: Galileo Galilei International Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  • Ryanair
  • Wizz Air
  • Norwegian
  • SAS
  • Brussels Airlines
  • airBaltic
  • KLM
  • Lufthansa
  • British Airways
  • LOT
  • Finnair
  • Air France
  • Icelandair
  • Laudamotion
  • Czech Airlines
  • Iberia
  • Eurowings
  • Air Europa
  • easyJet
  • Alitalia
  • Austrian Airlines
  • SWISS Air

Kan man flyve direkte fra Danmark? Ja, fra Kastrup

Flyvetid: ca. 2t 20m

Fly til Firenze:

Lufthavn: Amerigo Vespucci International Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  • Vueling
  • Iberia
  • SWISS
  • SAS
  • Lufthansa
  • Austrian Airlines
  • Brussels Airlines
  • Norwegian
  • Air France
  • KLM
  • Ryanair
  • Czech Airlines
  • Luxair
  • Eurowings
  • easyJet
  • Alitalia
  • airBaltic
  • British Airways
  • LOT
  • Finnair

Kan man flyve direkte fra Danmark? Ja, fra Kastrup

Flyvetid: ca. 2t 25m

Fly til Bologna:

Lufthavn: Guglielmo Marconi Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  • Ryanair
  • SAS
  • Air France
  • KLM
  • Brussels Airlines
  • Wizz Air
  • airBaltic
  • Lufthansa
  • British Airways
  • LOT
  • Alitalia
  • Finnair
  • Icelandair
  • Aeroflot
  • Laudamotion
  • Austrian Airlines
  • Norwegian
  • Czech Airlines
  • SmartWings
  • Luxair
  • Air Europa
  • Iberia
  • SWISS
  • Tap Air Portugal
  • Vueling

Kan man flyve direkte fra Danmark? Ja, fra Kastrup

Flyvetid: ca. 2t 5m

Fly til Sicilien

Fly til Catania:

Lufthavn: Catania-Fontanarossa Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  • SAS
  • Ryanair
  • Turkish Airlines
  • Norwegian
  • Wizz Air
  • airBaltic
  • Air France
  • Brussels Airlines
  • KLM
  • LOT
  • Lufthansa
  • British Airways

Kan man flyve direkte fra Danmark? Ja, fra Kastrup

Flyvetid: ca. 3t 10m

Fly til Palermo:

Lufthavn: Falcone-Borsellino Airport

Flyselskaber, som flyver fra Billund/Kastrup:

  • Ryanair
  • SAS
  • Laudamotion
  • Norwegian
  • easyJet
  • Eurowings
  • Czech Airlines
  • KLM
  • Lufthansa
  • airBaltic
  • Air Europa
  • Aegean Airlines
  • British Airways
  • Air France
  • SWISS
  • Aeroflot
  • Alitalia
  • Austrian Airlines
  • Wizz Air
  • LOT
  • Finnair

Kan man flyve direkte fra Danmark? Ja, fra Kastrup

Flyvetid: ca. 2t 55m

Hvis du skal flyve fra Billund, og du ikke kan flyve direkte, så fortvivl ej; der er altid mulighed for at vælge en rute med kun en enkelt mellemlanding.

Hvis du synes, det kunne være hyggeligt med en smuttur til Tyskland inden din rejse til Italien, kan du evt. flyve til Italien fra Hamborg.

Du kan finde flyafgange og flybilletter til de forskellige italienske lufthavne her.