Livet er smukt i Arezzo

Livet er smukt i Arezzo

Arezzo – Kender du middelalderbyen?

Ikke et af de italienske bynavne, der ringer en klokke på samme måde som Pisa eller Firenze, og faktisk er lige netop dette én af grundene til at besøge Arezzo, når du er i området. Her får du italiensk madkultur, arkitektur og historie, men uden at blive overrendt af alle de andre danske turister, der også er rejst til Italien for at nyde sommervarmen.

Er der nu alligevel en lille klokke, der ringer, når du hører bynavnet Arezzo, eller når du ser billederne fra byen, er det temmelig sikkert, fordi du har siddet og fældet en tåre til den rørende italienske dramafilm ‘Livet er smukt’ af Roberto Benignis, hvor hovedpersonen Guido forsøger at hjælpe sig selv og sin søn til at overleve rædslerne i en jødisk koncentrationslejr ved at forestille sig, at hele krigen er en leg. Flere af filmens scener er netop optaget i Arezzo, hvor Guido slår sig ned som boghandler og møder sin kone i den første halvdel af filmen.

Fortezza Medicea

Bag Fortezza Mediceas imponerende bygningsværk viser sig en enestående udsigt over området.

Antikviteter på Piazza Grande

Er du blot i Arezzo en enkelt dag, får du her en anbefaling til, hvordan du kan bruge dagen – efterfulgt af et par tips til det nærliggende område.
Tag de gode vandresko på og start turen ved det gamle romerske amfiteater, der står tilbage som en ruin i den centrale bydel, med tilhørende museum.
Herfra kan du gå videre op til fortet ‘Fortezza Medicea’ på toppen af byen, hvor du ikke alene kan nyde det imponerende bygningsværk, men også den enestående udsigt over landskabet.
Bevæg dig derfra ned gennem parken Passegio del Prato og videre ned til domkirken, som er blevet bygget over gravstedet, der tilhører martyren og biskoppen af byen, Saint Donato.

Efter denne historiske byvandring er maven formentlig begyndt at rumle og det vil derfor være nærliggende at gå ned til Piazza San Francesco – pladsen foran kirken San Francesco – som summer af liv, da flere af Arezzo’s bedste caféer er placeret her.
Her finder du blandt andet Arezzos ældste café, Caffé dei Costanti fra 1804, der helt sikkert er et besøg værd og hvor du kan vælge at sidde udenfor caféen og nyde en lækker tapas og et glas køligt hvidvin i solen.

Caffé dei Costanti - Arezzo - danitalia feriehus i italien

Nyd f.eks. en lækker frokost på Arezzos ældste café, Caffé dei Costanti

Piazza Grande

Når både mave og smagsløg er blevet tilfredsstillet, kan du fortsætte din tur til Arezzos hjerte, Piazza Grande, hvor det vrimler med små, hyggelige antikvariater.
Her, foran antikvariaterne, får man virkelig fornemmelsen af, hvordan italienere bare mødes på gaden og hænger ud.
Der står gerne en lille flok italienske mænd på en 5-6 stykker og snakker udenfor antikvariaterne, når man går ned ad de smalle sidegader fra Piazza Grande – og vil du gerne i snak med nogle lokale italienere er dette det perfekte sted! Uanset om du taler italiensk eller ej. Disse lokale skal nok, med fagter, mimik og toneleje forsøge at forklare dig, hvad de mener – og forsøge at forstå, hvad du mener – italiensk eller ej. Så udover muligheden for at gøre et godt antikvitetskup, giver antikvariaterne omkring Piazza Grande også et godt indblik i den lokale kultur.

Piazza Grande - danitalia sommerhus italien

Der er masser af hyggelige antikvitetshandlere på Piazza Grande

Frans af Assisis fodspor

Har du bil til rådighed under dit ophold i Toscana, så snyd ikke dig selv for en tur i de smukke naturomgivelser nord for Arezzo.
Spænd sikkerhedsselen og drøn så op ad de snoede bjergveje til nationalparken Parco Nazionale delle Foreste Casentinesi, hvor du pludselig ikke kan se andet end bjerge, træer og vandløb til alle sider.
Og dog..det er ikke altsammen uberørt natur. Man ser også tydeligt, at der har været mennesker her i mange, mange år. Blandt andet hvis du kører gennem bjergbyen Camaldoli eller besøger klosteret La Verna.

La Verna - danitalia sommerhus i italien

Vandrestierne op til La Verna giver god motion

Frans af Assisis kloster

Er du til gode vandreture, er det perfekt at parkere bilen i den nærliggende by Chiusi della Verna og så gå ad vandrestierne op til klosteret. Der er nogle gode stigninger på vejen derop, så det giver en pragtfuld følelse når man endelig når op ad de sidste brostensbelagte gader til toppen af bjerget og ser klosteret komme til syne foran sig.
Klosteret var et af Frans af Assisis foretrukne steder at trække sig tilbage for at bede og fordybe sig i studierne af forskellige religiøse emner og det var også her, på La Verna, at Frans af Assisi modtog sin stigmatisering. Derfor er klosteret den dag i dag også udsmykket med store vægmalerier, der fortæller Frans af Assisis historie.
Uanset om du er religiøst og historisk interesseret eller ej, er La Verna et fantastisk sted at besøge. Ikke mindst for den smukke natur og det imponerende bygningsværk, der er bygget på toppen af, og ind i, en klippe.

La Verna kloster - danitalia sommerhus i italien

La Verna er et imponerende bygningsværk bygget på toppen af, og ind i, en klippe

Caprese Michelangelo

Når du kommer tilbage til Chiusi della Verna, kan du slå et lille smut forbi klippen, man mener, har dannet baggrund for Michelangelos berømte maleri, der viser skabelsen af Adam, hvor Gud og Adams hænder mødes. Og er du interesseret i Michelangelo og hans historie, så fortsæt 20 minutter ned ad vejen, til byen Caprese Michelangelo, hvor du finder hans fødehjem.

Naturlige skønhedsprodukter

Et andet sted i nationalparken, der som sagt rummer en masse historie, er byen Camaldoli, som primært består af klosteret, kirken og de tilhørende bygninger.
Et af de helt unikke steder i Camaldoli er det gamle apotek, der både fungerer som et museum med udstilling af gamle bøger med opskrifter på urtemedicin, vægtskåle og øvrige fund fra gammel tid, men samtidig også er i fuld funktion som apotek, hvorfra de sælger lækre cremer og sæber lavet på naturlige ingredienser og produceret af munkene.

Camaldoli, Arezzo - danitalia - sommerhus i italien

Det er spændende at gå på opdagelse i de gamle medicinbøger på det gamle apotek i Camaldoli

Har du ikke fået nok motion på vandreturen op til La Verna (eller sprang du over, hvor gærdet var lavest og kørte derop), er det også en fantastisk oplevelse at cykle rundt i nationalparken.
Dog er det et must at det er en mountainbike – her taler vi altså om bjerge med 15% stigninger, så selv på en mountainbike må man helt ned i det lave gear – hvis ikke man endda må af og trække engang imellem.
Men selvom det er hårdt, er det det hele værd at opleve nationalparken fra jernhesten – og hvilken fantastisk følelse det er, når man kommer hjem efter en lang dag i bjergene og er helt udkørt af sine anstrengelser.

Arezzo vandfald - danitalia sommerhus i italien

Cykelturen rundt i nationalparken er det hele værd

Uanset om du er til bjergcykling, cafébesøg eller kulturelle og historiske oplevelser,
kan du altså få din lyst stillet her i området.
Så mon ikke det skulle være muligt at finde noget, der passer til alle i familien ved at tage en tur til Arezzo,
La Verna og Camaldoli?

Siena er verdenskendt

Siena er verdenskendt

Muslingeformet bymidte

Har du valgt at holde ferie i det skønne Toscana, er Siena i den centrale del af regionen et oplagt udflugtsmål.
Siena er verdenskendt – og med på UNESCOs verdensarvsliste – for sit historiske centrum, ikke mindst den muslingeformede plads i byens midte, som er en stor inspirationskilde for mange arkitektstuderende.
Og lige netop denne plads, Piazza del Campo, vil da også være et must at besøge mens du er i Siena.
Det allerflotteste syn får du, hvis du ankommer til Piazza del Campo fra den nordvestlige side, så du træder ned på pladsen i toppen hvor den buer og får udsynet over hele pladsen og Palazzo Publico, rådhuset og museet med det 102 meter høje klokketårn.

Fonte Gaia - danitalia sommerhus i italien

Fonte Gaia, den berømte fontæne, står på Palazzo del Campo.

På pladsen står også den smukke gamle fontæne Fonte Gaia, som oprindeligt er bygget tilbage i 1300-tallet. Fontænen, der i dag står på pladsen, er dog en kopi fra 1800-tallet, da den oprindelige fontæne var i så dårlig stand, at man vurderede, at det var bedst at bygge en ny. Figurerne fra den oprindelige fontæne kan i dag ses på museum.

Café, picnic eller kold fadøl?

Uanset om du er mest til et koldt glas hvidvin på en lækker café, en picnic med egen medbragte madkurv eller en kold fadøl på en bænk sammen med nogle lokale studerende, kan du få det som du vil ha’ det på Piazza del Campo.
Hele pladsen er omkranset af caféer, så den største udfordring her ligger i at finde ud af, hvad du har lyst til at spise og så gå efter det.
Er du mere til den hyggelige picnic, kan du såmænd bare sætte dig ude midt på pladsen og nyde din medbragte mad.
Det er en af de ting, der gør Piazza del Campo så speciel. Prøv at tænke tilbage på de andre store, åbne pladser, du kender til – er der nogen af de pladser, hvor det ville falde folk naturligt at sætte sig ned midt på pladsen og slikke sol, læse en bog eller spise deres madpakke? Nej, vel?
Oftest vil man søge hen, hvor der er en trappe, en mur man kan sidde op ad eller andet der gør, at det virker naturligt at sætte sig lige netop der.
Men ikke på Piazza del Campo. Pladsens svage hældning gør, at den opleves nærmest som et amfiteater, hvor man uden problemer kan sætte sig midt på pladsen og slikke sol eller nyde sin medbragte madpakke. Det er endda så oplagt at sidde og nyde et par timer her midt på pladsen, at mange lægger sig ned for at nyde solens stråler – men nej, den går ikke længe før et par politimænd kommer forbi og venligt, men bestemt beder dig om at sætte dig op igen. Den slags sløseri kan vi skam ikke ha’ midt på Piazza del Campo.

Piazza del Campo - danitalia sommerhus i italien

Det er intet mindre end fantastisk at sidde og nyde en kold fadøl med udsigt over Piazza del Campo.

Er du mere til den sidste mulighed, den kolde fadøl på en bænk ved siden af de lokale studerende, så gå hen i hjørnet på pladsen, hvor du kan se nogle lange altaner på siden af husene. Her kan du gå ind i en af butikkerne og købe en kold fadøl, gå ind gennem baglokalet og op af den smalle vindeltrappe til 1. salen, hvorfra du kan gå ud på altanen og sætte dig på bænken og nyde din øl med udsigt over hele Piazza del Campo.

Hestevæddeløb og klassiske biler

Det er også her på pladsen – tro det eller ej – at Italiens mest berømte og traditionsrige hestevæddeløb Il Palio finder sted to gange årligt, d. 2. juli og d. 16. august.
Her bygges en løbebane af sand rundt på hele pladsen og som publikum er der gratis ståpladser inde i midten af banen, mens man skal hoste op med mange penge for de dyre siddepladser, der opsættes uden for løbebanen.
Hele dagen er en festdag som varer både mange timer før og efter selve hestevæddeløbet.

Er du mere til klassiske biler end til heste, er dette også en mulighed, når du besøger Siena.
F.eks. til det smukke Mille Miglia løb i midten af maj, hvor de gamle klassiske biler kører fra Brescia i det nordlige Italien til Rom, og tilbage igen. På deres vej kommer de igennem Siena og selvfølgelig tager de en æresrunde på Piazza del Campo.
Eller er du i Siena først på sæsonen, er det måske Cassiacorse Storica løbet du er heldig at se, i midten af april, hvor både spritnye og klassiske biler kører blandt hinanden fra Firenze til Siena og slutter af ved Hotel Ristorante Garden.

Cassiacorse Storica - danitalia sommerhus i italien

Spritnye og klassiske biler ankommer side om side i løbet Cassiacorse Storica

Stribet domkirke

Men nu er der jo også andet i Siena end Piazza del Campo, hestevæddeløb og classic car races.
Som nævnt er Sienas bymidte med på UNESCOs verdensarvsliste og ét af de historiske vartegn i Siena, som du ikke må gå glip af under et besøg i byen, er den karakteristiske stribede domkirke, som er placeret på det højeste punkt i byen.
På den store trappe udenfor kirken sidder folk og hygger sig, mens folk foran trappen står med selfiestangen i hånden og tager selfies med det store, imponerende bygningsværk i baggrunden og ved siden af kirken står folk og sælger tørklæder, postkort og små bamser i deres souvenirboder. Pladsen foran domkirken, Piazza del Duomo, er akkurat ligesom Pizza del Campo ét af de steder i Siena, der summer af liv. Naturligt nok, eftersom disse to smukke steder begge rummer så stor en del af Sienas historie og ligger blot 3 minutters gang fra hinanden.

domkirken i siena - danitalia sommerhus i italien

Den sort- og hvidstribede domkirke er et af Sienas historiske vartegn

Klassisk privatkoncert i parken

Har du god tid i Siena er det også meget anbefalelsesværdigt at gå lidt ud af centrum og se, hvad der skjuler sig der.
Gå f.eks. en tur ned gennem den botaniske have eller sæt dig på et tæppe og nyd solen og udsigten fra fælleshaven Orto dei Tolomei som ligger lige bag musikkonservatoriet. Kommer du i skolens åbningstid kan du være heldig at få lov at nyde en smuk violinkoncert der strømmer ud fra de åbne vinduer.
Her i parken får du også mere følelsen af at være en af de lokale sammen med de studerende fra musikkonservatoriet, end du gør på midten af Piazza del Campo.

Orto dei Tolomei - danitalia sommerhus i italien

Oplev det lokale studieliv i parken bag musikkonservatoriet

 

På vej tilbage til bymidten kan du evt. slå din vej forbi markedet der afholdes under den overdækkede buegang kaldet ‘Tartarugone’ (den store skildpadde), opkaldt efter tagets form der minder om en skildpaddes skjold.
Markedet er dog kun åbent bestemte ugedage, så tjek dette ud på forhånd hvis du ikke vil risikere at gå forgæves.

Lej sommerhus i Siena og bo tæt på vinområderne.

Hold ferie i et feriehus i Siena området, hvis I er vininteresserede. Her bor man lige i ”smørhullet” med kort afstand til hele Chianti distriktet, Montepulciano, Brunello di Montalcino og Vernaccia di San Gimignano. Ud over skønne vine er det også hyggelige landsbyer med små restauranter og vinudsalg, hvor I kan prøvesmage vinen inden I køber den. Se udvalget af ferieboliger i Siena her

Jeg ønsker dig en rigtig god tur og håber du får en fantastisk tid i Siena!

BØRSEN GAZELLE 2018

BØRSEN GAZELLE 2018

Nogen gange bliver man bare glædeligt overrasket.

Forleden dag modtog jeg nemlig et brev fra Børsen, der ønskede os tillykke med titlen som Børsen Gazelle 2018.
Hvad er en gazelle? “En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.“ (Børsen)

Det er jo ikke noget man går og tænker på i hverdagen eller har som målsætning. Men der er åbenbart andre, der i ny og næ tjekker Danitalia’s udvikling og synes, at vi fortjener en pris.
Prisen viser, at Danitalia har haft en positiv udvikling, så vi må jo have gjort noget rigtigt i de forløbne fire års tid.

Endnu en milepæl er nået i Danitalia’s historie.

Jeg er ekstremt stolt over, at Danitalia er blevet udnævnt som Børsen Gazelle 2018 på grund af vores hurtige vækst de seneste 4 år. Men en Gazelle kommer ikke af sig selv.
Jeg vil derfor gerne sige stor tak til alle i vores fantastiske Danitalia team!
Tak for at være helt fantastiske at arbejde sammen med, for at være hårdtarbejdende og gøre en stor indsats hver eneste dag, for at være med til at skabe de bedste ferieminder for vores kunder.

Og STOR tak til vores kunder for at lade os være en del af jeres ferierejser og gode minder!

 

Tak til alle som er en del af vores hverdag og udvikling, det er vi både glade for og stolte over. Vi kunne ikke have gjort det uden jer!

Hold jul i Firenze og Toscana

Hold jul i Firenze og Toscana

Jul og nytår i Toscana: Hvor, hvad og hvornår!

Lukker og slukker alt mellem Jul og nytår i Toscana? På ingen måde… Her er næste flere aktiviteter end på andre tider af året. Jeg har skrevet denne artikel til dig, der ønsker information om jul og Nytår i Toscana og Firenze. Du får et hurtigt overblik over hvad du kan opleve i december og januar. En juleferie i Italien er nemlig noget helt specielt. Jeg modtager ofte spørgsmål om jul- og Nytårsferie i Firenze og Toscana. Især spørgsmålet: “Er alt lukket og slukket?” eller “Hvad er åbent i juleferien mellem jul og Nytår?” Det enkle svar er: Toscana er aldrig lukket for den nysgerrige rejsende på udkig efter gode oplevelser! Har du spørgsmål eller kan du ikke finde svar på dit spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig: info@danitalia.com.

Hvor skal man bo?

Jul er en fantastisk tid at være i Toscana. De større byer som Firenze, Siena og Lucca afholder hvert år store julemarkeder og byerne er pyntet op efter alle kunstens regler. Hold jul i italien og oplev den katolske stemning og de hyggelige traditioner.

Vil du bo i byen eller i egen villa?

Det vigtigste at tænke på her er om du ønsker at have bil til rådighed. Lejlighederne ligger inden for bymuren og villaerne ligger billedskønt i den Italienske natur. Ønsker I en villa, skal I planlægge at have bil til rådighed. Uanset hvad I vælger er det min erfaring at det er en god ide at planlægge på forhånd hvad I gerne vil nå at se – og med et minimum af planlægning, vil du opleve en side af Toscana, som mange aldrig oplever. Herunder lokale festligheder, kulturelle arrangementer og lækre dufte og den italienske smag af jul.

Hvad skal du opleve?

Julemarkederne

De “oprindelige” julemarkeder findes ganske vist i det nordlige Italien, der grænser op til Østrig og ind i Tyskland. Men mange Toscanske byger har årelange traditioner for hyggelige, charmerende og traditionsrige markeder, med gaveideer, Vin Brulé  og ristede kastanjer.

Lokale traditioner

En rigtig Italiensk jul, er først rigtig når du har set et eller flere af de opstillede Julekrybber. I Toscana vil du kunne finde disse Julekrybber i en hver kirke. Ofte vil du opleve at krybben er tom indtil den 24. December, men udstillingerne overgår ofte ens egen fantasi af overdådige dekorationer.

Events

Udover julemarkeder og Julekrybber i de store byer, er der mange af de mindre byer som arrangerer koncerter og madmarkeder .

Jul og nytår i Toscana - her er det byen SIena der fejrer nytår

Jul og nytår i Toscana – her er det byen SIena der fejrer nytår

Disse byer skal du opleve i julen

Siena, Pistoia, og Firenze: oplev byerne dekoreret med hundreder og tusindvis af eventyrlys og en meget spektakulær fejring af Julemandens ankomst den 24. december.

Vi ringer Jul og nytår ind i Toscana

Mange byer i hele regionen planlægger koncerter og gadefestivaler med mad, musik, dans og fester. Hvad kunne være mere romantisk end at fejre midnatsklokkens slag i hjertet af en Italiensk by? Hver by har sin egen måde at fejre “nuovo anno” og mange restauranter tilbyder lange hyggelige middage. Når du er færdig med middagen, uanset om du er på en restaurant eller hygger i dit eget hus, går alle ud på gaden,  og i mange byger vil der være underholdning, musik, levende lys og aftenen slutter af med fyrværkeri.

PS: vidste du at Glædelig jul på Italiensk hedder “Buon Natale”?

Gå ikke glip af sæsonens råvarer og mange smage

Mange har spurgt mig om restauranterne lukker hen over jul og nytår i Toscana. Det gør de ikke! Tværtimod. Det Toscanske køkken skal opleves i dagene mellem jul og Nytår. Det er nu trøflerne og den frisk pressede ekstra jomfruolie kommer på bordet og på hvert et gadehjørne kan du købe ristede kastanjer. Og selvfølgelig ingen jul uden et glas glögg. Eller hvad med en af de Italienske gaders specialitet – varm kakao eller the med en eftermiddags panino til at varme sig på?

 

Håber du er blevet inspireret til at holde jul og nytår i Toscana.

Bestiller du din jul- og nytårsrejse til Toscana her hos danitalia, kommer du til at bo i et håndplukket hus, hvorfra du har en perfekt base til at udforske denne skønne region i Italien.