Barselsorlov i Udlandet?

Barselsorlov i Udlandet?

Hold hele eller en del af din barsel i Italien

Man behøver ikke blive i Danmark under hele sin barsel, og at holde barselsorlov i Italien bliver mere og mere populært. En kortere eller længere barsel i udlandet med baby som nybagte forældre kan varmt anbefales, hvor I kan hygge jer sammen og komme tæt på hinanden i smukke, lune omgivelser. Vi hjælper her med at finde ud af, om barselsorlov i Italien er noget for jer.

bo i en feriebolig eller ferielejlighed under jeres barselsorlov i Italien - danitalia sommerhus i italien

Bo gerne i rolige omgivelser, f.eks. på landet

Hvor skal man bo under barsel i udlandet?

Vi anbefaler jer at bo i en feriebolig eller ferielejlighed under jeres barselsorlov i Italien og gerne i rolige omgivelser, f.eks. på landet. Det kan f.eks. være en feriebolig med pool blandt vinmarker og olivenlunde i smukke Toscana. At have eget køkken gør det let og bekvemt for jer at lave hjemmelavet mad til jer selv og evt. større børn. Når I vælger en feriebolig eller ferielejlighed, har I private udendørsarealer, så der er fred og ro til at nyde aftensmaden på terrassen, ligesom jeres barn kan få en uforstyrret lur i barnevognen. Skal I være på barselsorlov i Italien i en længere periode, vil I helt sikkert også sætte pris på at have ”jeres egen base” og ikke skulle dele faciliteter med andre hotelgæster.

Måske synes I, at en ferielejlighed i byen med gåafstand til alle former for indkøb og restauranter – generelt ”byliv” – er et bedre valg for jer under jeres barselsorlov i Italien, og det kan selvfølgelig sagtens arrangeres. Uanset hvor I ønsker at bo, hjælper vi jer med at finde det ideelle sted, der passer til jeres behov.

VI anbefaler at man bor i nærheden af en by som f.eks Lucca hvis nu I skulle få behov for en engelsktalende læge under opholdet. Det er ikke altid disse findes i de helt små byer langt ude på landet.

Skal I være på barselsorlov i Italien i en længere periode, vil I helt sikkert også sætte pris på at have ”jeres egen base”

Kør på barselsorlov i Italien

At tage bilen selv er det oplagte valg, da I kan komme til Italien i det tempo, der passer jer (og ikke mindst baby) bedst. Det er rigtig rart at have mulighed for at kunne gøre holdt på rastepladser, lige når man har lyst, hvis man trænger til at strække benene eller få noget frisk luft. (Læs også artiklen “Tips til biltur med børn”)  Derudover har I masser af plads til babyudstyr, hvis I tager bilen –

Det er nemt at tage på barselsorlov i italien - danitalia sommerhus i italien

Babyseng og højstol skal I ikke tænke på, den klarer vi.

Når I pakker så tænk over at, I ikke behøver at pakke et større forråd af bleer, babymos og lignende. Det kan I nemt købe og sikkert endda til en bedre pris end i Danmark. Gå i de store supermarkeder frem for på apotekerne, hvor priserne generelt er højere.

Rejs på barsel udenfor højsæsonen

Sommeren i Italien har det med at blive meget varm og er ikke så ideel for helt små børn, så det kan være en god idé at holde barselsorlov i Italien udenfor højsæsonen. Klimaet er mildere, så det er mere behageligt for både jer og baby at være udenfor. Hvad med f.eks. at tage af sted først på efteråret? De fleste turister har på det tidspunkt vendt snuden hjemad, og derfor er det nemmere at opleve det autentiske Italien. De gamle middelalderbyers smalle gader er ikke længere så proppede så I kan let gå med barnevognen, og der er langt mindre trængsel på strandene. Desuden er solens stråler ikke så skarpe.

Vælger I at holde noget af jeres barselsorlov på Sicilien, kan I sagtens vente til september eller oktober med at rejse derned, selv hvis I ønsker at bo tæt på stranden. Efteråret kommer sent på øen i forhold til resten af landet, så der vil stadig være varmt nok til hyggeudflugter til Middelhavet.

Kør på barselsorlov i Italien - danitalia sommerhus i italien

Kør på barselsorlov i Italien – og gør holdt på rastepladser

Barsel på alles præmisser

En af de mange fordele ved at rejse med helt små børn er, at de ikke har meninger om, hvad I skal lave. Så længe mor og far er glade, og der er styr på de basale behov, så er baby også glad. I kan derfor sagtens tage på ture og se seværdighederne i det område, I holder barselsorlov i (i hvert fald hvis det er jeres første barn). Med baby i en bæresele kan I uden problemer nyde charmerende Italien til fods.

Vi har en række idéer til, hvad I f.eks. kan lave, hvis I holder barselsorlov i Toscana eller Umbrien. Vores blog er fyldt med idéer til oplevelser, og selvom nogle er mindre spædbørnsvenlige end andre, kan I helt sikkert finde inspiration til, hvad I skal lave.

Man kan sagtens tage til stranden på barselsorlov - danitalia sommerhus i italien

Man kan sagtens tage til stranden på barselsorlov

Skru ned for bekymringerne

Jeres barn kan sagtens holde til, at barselsorloven bliver holdt i Italien. Man kan endda argumentere for, at det er en rigtig god idé at tage af sted. At I forældrer er glade og afslappede smitter af på jeres barn, og det er som om, at dagen efter en søvnløs nat med babygråd bliver lidt nemmere at overskue, når man står op til lune temperaturer, høj sol og lækkert mad. Der er langt mere, der taler for at holde barselsorlov i Italien, end der taler imod.

Hvis I har spørgsmål til barselsorlov i Italien, eller har I allerede besluttet jer for, at I gerne vil af sted, er I altid mere end velkomne til at ringe til os. Vi har mange års erfaring med at hjælpe nybagte forældrer med at finde det helt rigtige sted til en skønt barselsophold i Italien.

Der er langt mere, der taler for at holde barselsorlov i Italien, end der taler imod - danitalia sommerhus i italien

Der er langt mere, der taler for at holde barselsorlov i Italien, end der taler imod.

Kunne du også tænke dig at tage på barselselsorlov i Italien? Eller har du selv været afsted og gjort nogle erfaringer? Skriv til os her under, så kan andre forældrer få glæde af dine barselserfaringer.

Det skæve tårn i Pisa – seværdigheder i Pisa

Det skæve tårn i Pisa – seværdigheder i Pisa

Holder du ferie i Toscana bør du afgjort sætte en dag af til at besøge byen Pisa, der uden tvivl er mest berømt for sit skæve tårn men byen byder også på andre seværdigheder. (Læs artiklen om at gå på opdagelse i de små gader i Pisa). Hvem kunne ikke godt (selvfølgelig i al hemmelighed) tænke sit at få taget det klassiske, småfjollede turistfoto, hvor man skubber til det skæve tårn i Pisa? Eller om ikke andet så grine ad de andre turister, der side om side gør det?

Under alle omstændigheder er det ikoniske landemærke Det skæve tårn i Pisa afgjort en seværdighed i Pisa du ikke må misse under din ferie i Toscana!

Historien bag det skæve tårn i Pisa

Det er ikke en overdrivelse at sige, at det skæve tårn i Pisa – og ikke at forglemme hele området omkring det – er et kunstværk i sig selv, og det er uden tvivl et must see for alle, som er på de kanter. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan det egentlig kan være, at tårnet er skævt?

Opførelsen af det skæve tårn i Pisa blev påbegyndt helt tilbage i år 1173 og det tog 344 år, før det stod færdigt. Blot fem år inde i byggeriet begyndte tårnet dog at hælde til den ene side på grund af et usikkert fundament, men i stedet for at rive det ned og starte forfra, valgte romerne at bygge videre.
Det tror jeg såment indbyggerne i Pisa er ret tilfredse med i dag – attraktionen det skæve tårn tiltrækker jo en massiv mængde turister.

Husk at se dig omkring på Piazza dei Miracoli

Piazza dei Miracoli (”Mirakelpladsen”), som det skæve tårn i Pisa befinder sig på, er fyldt med mange andre smukke og historiske bygninger, som fortjener lige så meget opmærksomhed som tårnet. Faktisk er pladsen så magisk, at UNESCO har sat den på sin verdensarvsliste. Hvis du er kommet hele den lange vej til Pisa, så må du ikke snyde dig selv for at udforske de mange andre arkitektoniske mirakler:

  • Duomo di Pisa – domkirken i Pisa

    Duomo di Pisa – domkirken i Pisa - sommerhus i pisa med danitalia

    Duomo di Pisa – domkirken i Pisa

Lige bag det skæve tårn ligger Pisas katedral Duomo di Pisa, og sammen med sin sidekammerat er den en af de mest fotograferede bygninger i Italien. Du kan vælge ”blot” at besøge kirken for at nyde den storslåede arkitektur og indvendige kunst, men i og med at kirken stadig bruges, har du også mulighed for at deltage i en søndagsmesse, som du uden tvivl aldrig vil glemme. Husk at dække dine skuldre til inden du går ind.

  • Pisa dåbskapel

    Pisa dåbskapel - sommerhus i pisa med danitalia

    Pisa dåbskapel

På Mirakelpladsen finder du dåbskapellet, der, ligesom katedralen, stadig bruges den dag i dag. Kapellet, som faktisk er endnu ældre end det skæve tårn i Pisa, er som de andre arkitektoniske perler på pladsen også åbent for besøgende. Du har mulighed for at komme op i toppen af bygningen, hvor der venter dig det smukkeste syn ud over Piazza dei Miracoli.

  • Camposanto Monumentale – kirkegård i Pisa

    Camposanto Monumentale – kirkegård i Pisa - sommerhus i pisa med danitalia

    Camposanto Monumentale

Denne ikoniske kirkegård ligger i den nordlige ende af Mirakelpladsen og er omgivet af storslåede søjlegange. Kirkegården, som nærmere ligner en græsmark til sammenligning med danske kirkegårde, rummede engang en kæmpe samling af historiske statuer og sarkofager, som desværre er gået tabt med tiden, men de 84, der står tilbage, må du endelig ikke gå glip af, når du besøger Pisa.

Undgå det værste menneskemylder

Er området omkring Pisa tæt pakket af turister?
Ja! Men der er ikke noget at sige til, at folk strømmer fra hele verden for at se det skæve tårn – det er ubeskriveligt smukt. Hvis du dog gerne vil undgå den værste trængsel, så kom om formiddagen.

Man skal meget tidligt ud af fjerene for at få hele pladsen for sig selv, men de fleste guidede ture er endnu ikke startet ved 10/11-tiden.

Hvis du ikke har lyst til at stå i laaange køer for at købe entrébilletter (og hvem har  det?), kan du købe billetter på forhånd her – det kan stærkt anbefales. Vær opmærksom på, at børn under otte år desværre ikke må komme ind i det skæve tårn i Pisa. Derudover er det værd at have in mente, at du skal op ad 294 trappetrin for at nå toppen af tårnet – udsigten er dog intet mindre end pragtfuld og helt bestemt traveturen værd!

Husk på, at der i de gamle, historiske byer i Italien er miljøzoner for bilister, som man bør være opmærksom på. Dem kan du læse mere om her og undgå en bøde under dit besøg i Pisa.

Har du været i Pisa før? Så del gerne din oplevelse eller et godt råd i kommentarfeltet her under. Så får mange andre også glæde af det.
Romantiske steder i Toscana

Romantiske steder i Toscana

Fri til din udkårne i Toscana

Planlægger du at stille din udkårne Det store spørgsmål, og vil du gerne gøre det på en utraditionel, superromantisk måde, men ved ikke helt hvordan?
Frygt ej, vi kommer dig hermed til undsætning! Tag et glas vin, sæt dig godt tilrette og lad os hjælpe med tips til romantisk frieri i Toscana, der kan gøre enhver blød i knæene.
På kærlighedsferien varmer I op med smuk natur, lækker mad og romantiske udsigter, men vi har også en original idé til lige netop hvor, du kan fri til din kæreste. Vi guider dig til alle de romantiske steder i Toscana Læs med.

Romantiske steder i Toscana

Få smeltet hjertet i Siena

Om en ferie er romantisk, afhænger selvfølgelig først og fremmest af, hvem du rejser med, og sekundært hvor turen går til, men Siena i Toscana kan altså bare et eller andet. Med sine charmerende, historiske bygninger og romantiske atmosfære er Siena lige til et postkort – og byen er da også så unik, at UNESCO har sat den på sin verdensarvsliste. Tag en din eneste ene i hånden og gå en tur gennem snoede gader i den gamle bymidte fra middelalderen, der rummer rådhuspladsen Piazza del Campo og den betagende Duomo Domkirke. Siena udgør den perfekte base for jeres kærlighedsferie, da den selv byder på masser af kultur og natur, men samtidig ligger i køreafstand til andre byer.

En stor del af grunden til, at Siena – og toscanaområdet generelt – oser så meget af romantik, skyldes i høj grad den omkringliggende natur. Et bølget landskab med vinmarker og olivenlunde strækker sig, så langt øjet rækker, og at sidde med et glas rødvin i hånden og din kæreste (og forhåbentlig kommende forlovede) ved din side og skue ud over landskabet er virkelig noget ganske særligt. Området er øverst på listen over romantiske steder i Toscana.

Romantiske steder i Toscana. Med sine charmerende og romantiske atmosfære er Siena-området lige til et postkort
Med sine charmerende og romantiske atmosfære er Siena-området lige til et postkort

Volterra – romantisk gåtur i billedskøn bjergby

Nu, hvor vi taler om, hvor skøn Toscana er, bringer det måske dine tanker over på Firenze, Lucca og Pisas vidundere. Men alt har sin tid og plads, og den her kærlighedsferie er dedikeret til nærvær og tosomhed. Så vi vil let og elegant glide henover de store byer med menneskemylder og i stedet fokusere på de små, gudesmukke landsbyer.

Det bringer os videre til Volterra, som med blot en times kørsel fra Siena er et perfekt sted at tage hen for at opleve den italienske kultur tæt på og i skønne omgivelser. Den gamle by har ligget på sin bjergskråning siden år 600 f.v.t. og med sin unikke arkitektur og fantastiske udsigt kan det derfor næppe undre nogen, at man valgte at skyde mange af scenerne til de populære Twilight-kærlighedsfilm her.    

Jo højere I fortsætter op ad bjergskråningen, des mere interessant bliver byen. For på toppen af Volterra ligger Enrico Fiumi-parken, og inde i disse smukke omgivelser finder du Medici-fortet… som er et højsikkerhedsfængsel. Og inde i fængslet er der – og hold nu fast – en populær restaurant, der ikke alene udgør en del af fortet, men som drives af de indsatte! En middag på fortet er yderst eftertragtet, så det er en god idé at reservere et bord på forhånd.

(Las os slå det fast for en god ordens skyld: du skal IKKE fri til din kæreste i et fængsel! Ovenstående skal udelukkende ses som et tip til, hvad I kan lave på kærlighedsferien)

Den populære restaurant ved  Medici-fortet - lej sommerhus i italien hos Danitalia
Den populære restaurant ved Medici-fortet

Vejen til hjertet går gennem maven

Vi nærmer os ”the point of no return”, og findes der en bedre måde at varme op til det store øjeblik, hvor du frier til din kæreste, end ved at spise lækker mad og drikke god vin?

Romantiske steder i Toscana -  Vejen til hjertet går gennem maven

Næppe, og derfor er det perfekt, at I befinder jer i Italien, der er kendt som særdeles leveringsdygtig i begge dele. Som en hyggelig og sjov aktivitet for dig og din partner kan vi anbefale jer at tage til en vinsmagning (eller tre) i Siena, hvor I kan opleve, hvad lokalområdets vinmarker har at byde på. Det er en myte, at man skal være en ”vinsnob” for at passe ind til en vinsmagning, så I kan roligt være sikre på, at det bliver en god oplevelse, uanset hvor (u)erfarne I er (det passer desuden heller ikke, at man skal spytte vinen ud igen, efter man har smagt på den – det er helt op til den enkelte).

Det er alment kendt, at vejen til hjertet går gennem maven, og på en kærlighedstur til Toscana, der helst skal ende ud med et ”ja” til dit frieri og en ring på fingeren, er kun de bedste restauranter gode nok. Vi har en guide til det italienske køkken her.

Husk, at hver region i Italien er særligt kendt for bestemte retter baseret på lokale ingredienser, og Toscana er ingen undtagelse. Her er det blandt andet supper, de lokale italienere har specialiseret sig i, og de er kendte for at bruge bønner i maden. Faktisk er folk fra Toscana så glade for bønner, at de ofte bliver kaldt ”mangiafagioli” (bønnespisere). Prøv for eksempel ribollita, en suppe baseret på bønner og grøntsager. Har du mere lyst til pasta (I ér jo trods alt i Italien), så bestil den berømte pastaret tagliatelle al tartufo med trøffelsauce. Selvfølgelig akkompagneret af en god rødvin.

Fald på knæ og fri til din kæreste ved Kærlighedens træ

Tiden er fløjet afsted, hvor I har gået lange ture i romantiske omgivelser, nydt det italienske køkken, set solen gå ned over Toscana og kigget hinanden dybt i øjnene – og nu nærmer vi os højdepunktet på turen!

Mindre end en times kørsel fra Siena finder du den lille, charmerende landsby Lucignano – et af de mest romantiske steder i Toscana. Den ovale bymur står – til trods sine mange hundrede år på bagen – stadig intakt og udgør rammerne for en idyllisk udflugt med din partner. De smalle gader mellem de gamle stenhuse fører ind til hjertet af landsbyen: rådhuspladsen, der omsluttes af Frans af Assisi Domkirke og rådhuset. Inde i rådhushallen fra det 13. århundrede er der et lille museum, og mellem betagende kunst fra middelalderen og renæssancen finder du et træ af guld. ”Kærlighedens træ”, kaldes det. Det imponerende kunstværk måler 2,60 meter og er pyntet med koraller, krystaller og glas – og det er her, det skal ske!

"Kærlighedestræ" - finder du i byen Lucignano
“Kærlighedestræ” – finder du i byen Lucignano

Ifølge den lokale legende siges det nemlig, at det bringer held at erklære sin kærlighed til sin elskede ved kærlighedens træ – et bedre sted at fri til din udkårne og en mere romantisk start på et lykkeligt liv sammen kan man næsten ikke forestille sig.

Hvordan du skal gribe selve øjeblikket an, kan vi desværre ikke hjælpe dig med, men du ved helt sikkert, hvordan du bedst rammer din kærestes bløde punkt – og husk endelig at få ringen med!

Held og lykke med frieriet. Vi hjælper gerne med at arrangere selve brylluppet i Toscana og/eller en bryllupsrejse!
Glutenfri ferie i Lucca

Glutenfri ferie i Lucca

Jeg får ofte henvendelser fra feriegæster, vedr. cøliaki og glutenfri ferie i Lucca. For få år tilbage var det svært at finde glutenfri produkter i Lucca. Produkterne var henvist til en særlig “celiaca”-afdeling på apotekerne, og sortimentet og kvaliteten var mildest talt dårligt. Der var få undtagelser i storbyer som Firenze og Rom. Her havde enkelte bio- eller økobagerier nogen gange glutenfrit brød. Men at finde en restaurant, der specialiserede sig i eller tilbød en glutenfri menu eller glutenfrit brød til dit måltid..? Nej desværre.

Lucca er oplagt til glutenfri ferie i Italien

Det er blevet nemmere at gå på restaurant og spise glutenfri i de større byer, men det kan stadig være lidt af en jungle at finde produkter og fødevarer i byer. Men i en by som Lucca er det blevet nemmere at leve glutenfrit. Selvfølgelig er der altid risotto og kødretter, men egentlige glutenfri produkter er der kommet flere af i feks specialbutikkerne.

Glutenfri specialbutikker / Bagerier

Mamey Lucca, Via Pisana 998 Dette er nærmest et glutenfrit cøliaki-center. De har et bredt udvalg af glutenfrie produkter – både friske men også langtidsholdbare. Her finder du også mere sjælne fund som fuldkornspasta og kiks. Deres håndlavede pasta (mere end 10 forskellige mærker) fra Felicia og Massimo Zero er min favorit, men i det hele taget er produktudvalget, noget af det bedste jeg har set i Italien. Mamey arbejder med flere forskellige glutenfri bagere og mærker, som leverer friske produkter: Sabrina, Granozero, Laboratorio Graziosi – for blot at nævne nogle få af dem.

Mamey glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Mamey: glutenfri ferie i Lucca

Starbene, Via Catalani 200 Glutenfri bager. Prøv feks deres friskbagte glutenfri brød og focaccia. Dette er den bedste bager, hvad angår tekstur og smag i brødet. Og det er også det eneste hvor du finder friskbagt (ikke frosset og indpakket) fuldkorns brød (lavet på boghvede / “Sarraceno”). Det er ikke en café hvor du kan sidde og nyde en kop kaffe, men de sælger focaccia pizza og kager, som kan tages med og nydes til en kop eftermiddagskaffe, på et af byen torve.

Starbene glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Starbene: glutenfri ferie i Lucca

Restauranter og pizzeriaer

Ristorante Giglio, Piazza Del Giglio 2 Denne restaurant ligger inden for murerne og tæt på Duomo. De har et godt udvalg af cøliaki-retter (ud over salater, kød og risotto) De serverer glutenfri brød til maden. Ejeren og personalet er meget venlig og imødekommende og der er en hyggelig stemning.

Ristorante Giglio glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Ristorante Giglio: glutenfri ferie i Lucca

Mara Meo Pizzeria, Piazza San Francesco 17 Her kan du vælge at få din pizza serveret glutenfri og du kan skylle din pizza ned med en glutenfri øl! Det er et take-away sted, så forvent ikke at du kan sidde og spise som på en almindelig restaurant. Find i stedet en hyggelig park og nyd en ægte italiensk pizza.

Mara Meo Pizzeria glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Mara Meo Pizzeria: glutenfri ferie i Lucca

Pizza Da Felice, Via Buia 12 Et lille hyggeligt – og travlt – sted som ligger inden for murerne. Hvis du spørger mig er det det bedste glutenfri pizzaria i Lucca. Prøv også deres berømte og meget lækre kikærtekage (cecina), som er en naturlig glutenfri toscansk specialitet.

Pizza Da Felice glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Pizza Da Felice: glutenfri ferie i Lucca

Felice Restaurante, Via Buonamici 352 Her kan du købe glutenfri pizza, og de har en meget varieret menu, med mange naturlige glutenfrie retter. Du kan vælge en mere mættende version af dit brød, lavet som “integrale” (fuldkorn) eller lavet på kamutmel.

Felice Restaurante glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Felice Restaurante: glutenfri ferie i Lucca

Da Leo Pizzeria / Trattoria, Via Tegrimi 1 Denne ligger uden for centrum, og får gode anbefalinger af de lokale i Lucca. Her finder du alle former for pizza, og de sælger glutenfri øl og glutenfri desserter. Menuen skifter ofte afhængig af årstider og råvarernes tilgængelighed. Her kan du også få skønne salater og charcuterie og oste tapas etc. Det er en meget hjælpsom og venlig ejer, som er lydhør overfor cøliaki-behov. Så det er bestemt turen værd, hvis du vil besøge dette skønne sted uden for Lucca’s centrum

Da Leo Pizzeria glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Da Leo Pizzeria glutenfri ferie i Lucca

Store supermarkeder

Coop, Viale G. Puccini 1721 Her finder du et godt udvalg i glutenfri produkter, herunder mel, pasta, kager, kiks etc. Men ikke så godt et udvalg som hos Esselunga Esselunga, Viale S. Concordio 665 Her finder du et stort udvalg af især glutenfrie pastaer, mindst 10 forskellige typer og de har specialområder i butikken med glutenfrie produkter. Her finder du brød feks Schär’s fuldkorns sandwichbrød, og kager og bageblandinger osv. Du kan også købe quinoa, boghvede og garbanzo-bønnemel eller vermicelli og asiatisk rispasta. Her går du ikke forgæves hvis du skal købe glutenfrie produkter i Lucca

Esselunga Lucca glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Esselunga Lucca glutenfri ferie i Lucca

Naturlige Bio / Økologiske markeder

Natura Si, Viale Carlo Del Prete 347 Dette er en super god butik til særlige kostbehov. Her findes agave sirup, mandelsmør, specialmælk, special korn, kokosmæld og andre lignende fødevarer, der ellers ikke er let at finde i Italien. Priserne er forholdsvis høje for denne type produkter – men det gælder overalt i Italien.

Natura Si Supermarked Lucca glutenfri ferie i Lucca - ferie i italien med danitalia

Natura Si Supermarked Lucca glutenfri ferie i Lucca

Gode tips til glutenfri ferie i Lucca

Hvis du kører uden for Lucca området, har “Schär Gluten Free” et website, du med fordel kan benytte. Det gør det lidt nemmere at køre rundt til de små byer i Italien og finde skønne cøliaki-steder. Her kan du finde glutenfrie pizzariaer og restauranter og du kan ringe og reservere et bord eller forhøre dig om hvad deres glutenfrie alternativer er. Websitet dækker kun Toscana – men når du holder ferie i Toscana er det en stor hjælp.

Har du spørgsmål til din næste ferie i Lucca eller Toscana, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Livet er smukt i Arezzo

Livet er smukt i Arezzo

Arezzo – Kender du middelalderbyen?

Ikke et af de italienske bynavne, der ringer en klokke på samme måde som Pisa eller Firenze, og faktisk er lige netop dette én af grundene til at besøge Arezzo, når du er i området. Her får du italiensk madkultur, arkitektur og historie, men uden at blive overrendt af alle de andre danske turister, der også er rejst til Italien for at nyde sommervarmen.

Er der nu alligevel en lille klokke, der ringer, når du hører bynavnet Arezzo, eller når du ser billederne fra byen, er det temmelig sikkert, fordi du har siddet og fældet en tåre til den rørende italienske dramafilm ‘Livet er smukt’ af Roberto Benignis, hvor hovedpersonen Guido forsøger at hjælpe sig selv og sin søn til at overleve rædslerne i en jødisk koncentrationslejr ved at forestille sig, at hele krigen er en leg. Flere af filmens scener er netop optaget i Arezzo, hvor Guido slår sig ned som boghandler og møder sin kone i den første halvdel af filmen.

Fortezza Medicea

Bag Fortezza Mediceas imponerende bygningsværk viser sig en enestående udsigt over området.

Antikviteter på Piazza Grande

Er du blot i Arezzo en enkelt dag, får du her en anbefaling til, hvordan du kan bruge dagen – efterfulgt af et par tips til det nærliggende område.
Tag de gode vandresko på og start turen ved det gamle romerske amfiteater, der står tilbage som en ruin i den centrale bydel, med tilhørende museum.
Herfra kan du gå videre op til fortet ‘Fortezza Medicea’ på toppen af byen, hvor du ikke alene kan nyde det imponerende bygningsværk, men også den enestående udsigt over landskabet.
Bevæg dig derfra ned gennem parken Passegio del Prato og videre ned til domkirken, som er blevet bygget over gravstedet, der tilhører martyren og biskoppen af byen, Saint Donato.

Efter denne historiske byvandring er maven formentlig begyndt at rumle og det vil derfor være nærliggende at gå ned til Piazza San Francesco – pladsen foran kirken San Francesco – som summer af liv, da flere af Arezzo’s bedste caféer er placeret her.
Her finder du blandt andet Arezzos ældste café, Caffé dei Costanti fra 1804, der helt sikkert er et besøg værd og hvor du kan vælge at sidde udenfor caféen og nyde en lækker tapas og et glas køligt hvidvin i solen.

Caffé dei Costanti - Arezzo - danitalia feriehus i italien

Nyd f.eks. en lækker frokost på Arezzos ældste café, Caffé dei Costanti

Piazza Grande

Når både mave og smagsløg er blevet tilfredsstillet, kan du fortsætte din tur til Arezzos hjerte, Piazza Grande, hvor det vrimler med små, hyggelige antikvariater.
Her, foran antikvariaterne, får man virkelig fornemmelsen af, hvordan italienere bare mødes på gaden og hænger ud.
Der står gerne en lille flok italienske mænd på en 5-6 stykker og snakker udenfor antikvariaterne, når man går ned ad de smalle sidegader fra Piazza Grande – og vil du gerne i snak med nogle lokale italienere er dette det perfekte sted! Uanset om du taler italiensk eller ej. Disse lokale skal nok, med fagter, mimik og toneleje forsøge at forklare dig, hvad de mener – og forsøge at forstå, hvad du mener – italiensk eller ej. Så udover muligheden for at gøre et godt antikvitetskup, giver antikvariaterne omkring Piazza Grande også et godt indblik i den lokale kultur.

Piazza Grande - danitalia sommerhus italien

Der er masser af hyggelige antikvitetshandlere på Piazza Grande

Frans af Assisis fodspor

Har du bil til rådighed under dit ophold i Toscana, så snyd ikke dig selv for en tur i de smukke naturomgivelser nord for Arezzo.
Spænd sikkerhedsselen og drøn så op ad de snoede bjergveje til nationalparken Parco Nazionale delle Foreste Casentinesi, hvor du pludselig ikke kan se andet end bjerge, træer og vandløb til alle sider.
Og dog..det er ikke altsammen uberørt natur. Man ser også tydeligt, at der har været mennesker her i mange, mange år. Blandt andet hvis du kører gennem bjergbyen Camaldoli eller besøger klosteret La Verna.

La Verna - danitalia sommerhus i italien

Vandrestierne op til La Verna giver god motion

Frans af Assisis kloster

Er du til gode vandreture, er det perfekt at parkere bilen i den nærliggende by Chiusi della Verna og så gå ad vandrestierne op til klosteret. Der er nogle gode stigninger på vejen derop, så det giver en pragtfuld følelse når man endelig når op ad de sidste brostensbelagte gader til toppen af bjerget og ser klosteret komme til syne foran sig.
Klosteret var et af Frans af Assisis foretrukne steder at trække sig tilbage for at bede og fordybe sig i studierne af forskellige religiøse emner og det var også her, på La Verna, at Frans af Assisi modtog sin stigmatisering. Derfor er klosteret den dag i dag også udsmykket med store vægmalerier, der fortæller Frans af Assisis historie.
Uanset om du er religiøst og historisk interesseret eller ej, er La Verna et fantastisk sted at besøge. Ikke mindst for den smukke natur og det imponerende bygningsværk, der er bygget på toppen af, og ind i, en klippe.

La Verna kloster - danitalia sommerhus i italien

La Verna er et imponerende bygningsværk bygget på toppen af, og ind i, en klippe

Caprese Michelangelo

Når du kommer tilbage til Chiusi della Verna, kan du slå et lille smut forbi klippen, man mener, har dannet baggrund for Michelangelos berømte maleri, der viser skabelsen af Adam, hvor Gud og Adams hænder mødes. Og er du interesseret i Michelangelo og hans historie, så fortsæt 20 minutter ned ad vejen, til byen Caprese Michelangelo, hvor du finder hans fødehjem.

Naturlige skønhedsprodukter

Et andet sted i nationalparken, der som sagt rummer en masse historie, er byen Camaldoli, som primært består af klosteret, kirken og de tilhørende bygninger.
Et af de helt unikke steder i Camaldoli er det gamle apotek, der både fungerer som et museum med udstilling af gamle bøger med opskrifter på urtemedicin, vægtskåle og øvrige fund fra gammel tid, men samtidig også er i fuld funktion som apotek, hvorfra de sælger lækre cremer og sæber lavet på naturlige ingredienser og produceret af munkene.

Camaldoli, Arezzo - danitalia - sommerhus i italien

Det er spændende at gå på opdagelse i de gamle medicinbøger på det gamle apotek i Camaldoli

Har du ikke fået nok motion på vandreturen op til La Verna (eller sprang du over, hvor gærdet var lavest og kørte derop), er det også en fantastisk oplevelse at cykle rundt i nationalparken.
Dog er det et must at det er en mountainbike – her taler vi altså om bjerge med 15% stigninger, så selv på en mountainbike må man helt ned i det lave gear – hvis ikke man endda må af og trække engang imellem.
Men selvom det er hårdt, er det det hele værd at opleve nationalparken fra jernhesten – og hvilken fantastisk følelse det er, når man kommer hjem efter en lang dag i bjergene og er helt udkørt af sine anstrengelser.

Arezzo vandfald - danitalia sommerhus i italien

Cykelturen rundt i nationalparken er det hele værd

Uanset om du er til bjergcykling, cafébesøg eller kulturelle og historiske oplevelser,
kan du altså få din lyst stillet her i området.
Så mon ikke det skulle være muligt at finde noget, der passer til alle i familien ved at tage en tur til Arezzo,
La Verna og Camaldoli?